Børnerytmik for de mindste

Nyt tilbud i Lundtofte Kirke

Lundtofte Kirke har startet et nyt, gratis tilbud for børn over 1 år – børnerytmik – som inviterer både børn og forældre ind i et legende univers fyldt med musik, bevægelse og glæde.

Børnerytmik finder sted hver torsdag kl. 15.30-16.30 i Lundtofte sognegård og ledes af kirkens nye underviser, Casper Rosenkilde Ritsmar.

Casper har siden 2014 arbejdet i Folkekirken og er uddannet sanger, kirkemusiker og musikpædagog fra Sjællands Kirkemusikskole og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Med en stor passion for musik og pædagogik glæder han sig til at skabe et trygt og kreativt rum for børnene:

“Jeg brænder for at synge, spille guitar og arbejde med musik samt pædagogik for og med babyer, børn og unge. I min nye stilling ser jeg frem til at bruge al min lærdom og erfaring til at synge og lege med jer og jeres børn,” fortæller Casper og citerer Kai Hoffmann:

“Så syng da, Danmark, lad hjertet tale, thi hjertesproget er vers og sang.”

Leg, læring og musik i fokus

Børnerytmikken byder på en skøn blanding af gamle og nye sange, salmer, danse, instrumenter og bevægelse, som tilsammen skaber en legende og lærerig oplevelse. Fokus er på at styrke børnenes motorik, kreativitet og musikglæde i samspil med deres forældre.

Samtidig bliver kirken og sognehuset et frirum, hvor forældre og børn kan få inspiration til nye lege og sange, der kan tages med hjem i hverdagen.

Tilmelding:

Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding.
Send en mail til Casper Rosenkilde Ritsmar på: cjr@lundtofte-kirke.dk

Husk at oplyse:

  • Forælders e-mail og mobilnummer
  • Barnets navn og fødselsdato

Kom og vær med til en sjov og musikalsk time fyldt med sang, bevægelse og smil – alle er velkomne!

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Julie Minor Jensen . Julie Minor Jensen fra Lundtofte Skole..

Vejarbejde er altid besværligt, og her rammer det sæsonen for..

Lyngby-Taarbæk Kommune har lavet en oversigt over de trafikale ændringer,..