Bridgeklub i RustenborgHuset søger substitutter

Har du lyst til at spille turneringsbridge i et hyggeligt fællesskab med andre seniorer? En mindre, uformel bridgeklub under RustenborgHuset i Lyngby søger substitutter, som kan træde til, når de faste spillere er forhindret.

Klubben mødes hver fredag kl. 10.15–13.30 i bridgelokalet på første sal i RustenborgHuset, Rustenborgvej 1C.

Her vægtes både det gode kortspil, den gode tone og det sociale samvær. Spillerne kan se frem til gode bridgepartier i trygge og hyggelige rammer, og i pausen er der kaffe, te og tid til en snak med de øvrige deltagere.

Som substitut behøver man ikke at kunne deltage hver uge. Klubben kontakter blot substitutterne, når der mangler en spiller.

Interesserede kan få en uforpligtende snak ved at kontakte RustenborgHusets kontor mandag til fredag kl. 9.00–14.00 på telefon 44 22 70 70 eller via e-mail på mail@rustenborghuset.dk.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Efter 12 år som indehaver er Allan Ekberg gået på..

Morten Christensen ved den side der kommer til at danne..

Kulturstedet Lindegaarden har igen åbnet dørene til en spændende udstilling...