Souschef Benjamin Geyer Chmura og uddeler Martin Stannieder med diplom og pokal
.
Der er stadig lidt Irma ånd over Brugsen på Sorgenfri Torv
Fredag blev en særlig dag for Brugsen i Sorgenfri, da butikken modtog den eftertragtede pris som “Årets Fighter” fra Coop. Prisen er en stor anerkendelse af butikkens indsats og placerer den blandt de tre kæde-prismodtagere ud af omkring 270 butikker.
Stor stolthed hos butikschefen
Butikschef Martin Stannieder er både stolt og taknemmelig over hæderen:
“Vi er meget stolte af den anerkendelse vi har fået fra vores bagland – og det er et fornemt skulderklap at blive én af tre kæde-prismodtagere ud af omkring 270 butikker – før i tiden kæmpede vi jo mod 60 butikker i Irma-regi. At vi har modtaget et diplom med kædedirektørens underskrift kan også tilskrives vores kunder – for som vi selv har skrevet på Facebook-siden; hvis det ikke var for vores gode kunder, var der ikke noget at kæmpe for.”
Ros fra Coop
Ved prisoverrækkelsen var salgschef Max Nielsen til stede og gav holdet i Sorgenfri store roser:
Kæmpe tillykke med titlen som Årets Fighter i Brugsen til Martin og holdet i Sorgenfri!
Det er en titel, I i den grad har fortjent.
- Altid med kunden som den vigtigste.
- Altid med købmandsøjne.
- Altid innovative.
- Altid godt humør hos alle medarbejdere.
- Altid sans for detaljen.
- Altid ét hold med høj trivsel.
En butik med kampgejst
Brugsen i Sorgenfri har formået at omstille sig og fastholde et højt serviceniveau, selv efter overgangen fra Irma til Coop-familien. Den flotte anerkendelse viser, at hårdt arbejde, innovation og god kundeservice betaler sig.
Tillykke til hele holdet i Brugsen i Sorgenfri!

Fra venstre; Kædedirektør Torben Blom Andersen, salgschef Max Nielsen, salgsassistent Nadia Hansen, uddeler Martin Stannieder, driftschef Jesper Lynge, souschef Benjamin Geyer Chmura, delikatessekok Isabella Mieres, salgsdirektør Bobbi Leth, HR-forretningspartner Emil Buchardt og business controller Morten Kok Rasmussen.