Foto: Tage Rosenmeier
.
Teatergrad”, som er et professionelt teaterkompagni med et fast kunstnerisk ensemble, havde mandag den 6. august premiere på en stærk og nostalgisk musikforestilling om en af Danmarks mest markante stemmer, Tine Brylds, med forestillingen ”BRYLD — En verden på TVÆRS”, som de kommende to uger spilles på plænen foran Friboeshvile – altså fra den 7. til den 20. august 2026.
En musikalsk Danmarkskrønike
Forestillingen er den fjerde forestilling i Teatergrads musikalske Danmarkskrønike og skildrer den kvinde, der gjorde det til sin livsopgave at lytte til unge mennesker – med både faglighed, varme og kompromisløs ærlighed.
Totalteater.
Forestillingen, der opføres som totalteater, tager publikum med tilbage til 1989, hvor Tine Bryld fyldte 50 år.
Vi er inviteret indenfor hos fødselaren og er vidner til, at mens venner, familie og kolleger er på vej til fødselsdagsfest, så kæmper fødselaren med at komme i gang med at skrive den tale, som hun planlægger at holde til sin fest – en tale hvor minder, svigt, kærlighed og konfrontationer dukker op, mens hun forsøger at finde mening i en tilværelse, hvor både karriere og store kampe måske allerede føles afsluttede.
Faktisk rammes hun af en så voldsom nedtur, at hun absolut ingen lyst har til at tage del i festen, og hun stiller sig selv spørgsmålet, om livet slutter, når man fylder 50.
Tine Brylds liv og levned.
Herefter tager forestillingen fart. Vi oplever Tine Brylds barndom og ungdom, får indblik i hendes første forelskelser – en herlig scene, der meget detaljeret og humoristisk demonstrerer, hvordan man tungekysser – hendes ægteskaber, børnefødsler og dramatiske skilsmisse, mens verden udenfor gennemgår store forandringer med politiske spændinger, ungdomsarbejdsløshed, en meget aktiv BZ-bevægelse i strid med overborgmester Weidekamp samt en tid præget af skulderpuder og tung makeup – alt sammen noget, som passerer revy for hovedpersonen, mens hun forsøger at skabe sin fødselsdagstale.
Tværs.
Undervejs i forestillingen bringes vi tilbage til de Tværssamtaler, som nogen af os husker så godt.
Alle, der ringede ind til Tine Bryld, fik, når hun havde lyttet og givet sit personlige råd, stort set samme afskedsbemærkning med på vejen: ”Selv om du ikke er perfekt, så er du god nok, men du skal ”få fingeren ud” og selv gøre en indsats for at komme videre”. Et mantra, hun også selv ender med at bekende sig til.
Gode skuespillerpræstationer
Stykket varer godt halvanden time, og det er meget underholdende.
Til premieren var skuespillerne vældig oplagte og engagerede, og samspillet virkede perfekt.
De to mandlige skuespillere, Mikkel Reenberg, som den blide og opbyggelige kraft, der konstant forsøger at få tingene til at fungere, og den noget mere fanden-i-voldske, Brian Hjulmann, forstod at skabe spændinger i kraft af deres modsætninger – både i stykket generelt og i hovedpersonens liv, og de to musikalske kvinder, Martine Madsen og Christine Worre Kann, leverede den elegante musikalske ledsagelse.
Ja, sidstnævnte klarede derudover alle sine mange biroller med bravour.
Hovedpersonen, Tine Bryld, blev mesterligt spillet af Julie Riis, som havde gang i hele følelsesregisteret.
Hård og barsk, når det var nødvendigt, kravstillende og kompromisløs, men også den søgende lille pige, der af og til havde brug for omsorg – det var en flot præstation.
Eneste indvending, som LTA’s udsendte, der jo tydeligt husker Tine Bryld fra dengang, kunne have, var, at hovedpersonen måske var lidt for køn til rollen – en bemærkning, som forhåbentlig bliver opfattet i samme positive ånd, hvori den er fremsat.
Genial scenografi.
Scenografien var fremragende.
Flere af tilskuerne undrede sig sikkert over de mange og høje stabler af plasticstole i alle farver, der stod opstillet på scenen ved stykkets start, men ret hurtigt gik genialiteten i dette valg op for en, når man så, hvordan disse stole blev en naturlig og helt uundværlig del af forestillingen. De skiftede plads et utal af gange, og det helt geniale var, at der stort set var orden på dem, da forestillingen var forbi.
Kan stærkt anbefales.
Halvanden time flyver af sted, når man er i godt selskab, og det er man med denne forestilling. Der sker noget hele tiden, og der er noget for både øjne, ører og tanker.
Oplevelsen i teltet er helt unik, og meget hurtigt føler man sig tilbage til dengang i 70’erne og 80’erne, hvor ”P4” var noget, som opstod i P1 hver søndag mellem kl. 20.00 og 23.00, når ungdommen tog over.
Forestillingen stiller samtidig spørgsmålet, om unge i dag egentlig står med problemer, der er anderledes end tidligere generationers. Selvom verden er blevet mere digital og tempoet højere, kæmper mange unge stadig med ensomhed, forventningspres og usikkerhed om fremtiden.
Alt i alt – en meget seværdig forestilling.
