Jeg er rystet og chokeret over de afsløringer, som nu kommer frem om, hvordan Lyngby-Taarbæk Kommune svigter nogle af de allermest sårbare børn. Det er ganske enkelt uacceptabelt, at sager om børn, der udsættes for vold og omsorgssvigt, lukkes, inden de er undersøgt til bunds, og uden at der er sat den nødvendige hjælp ind.
Desværre er dette ikke kun et problem i Lyngby-Taarbæk – vi ser det i alt for mange kommuner, hvor svigt af udsatte børn og familier har katastrofale konsekvenser. Når systemet lukker øjnene, ødelægger det livet for børn, der har allermest brug for hjælp. Det er ubærligt at være vidne til, hvordan familier, der i forvejen kæmper, tvinges til også at kæmpe mod et system, der prioriterer økonomi over mennesker.
Med indførelsen af Barnets Lov blev det understreget, at barnets tarv altid skal komme først. Loven skal sikre, at sårbare børn får den nødvendige hjælp i tide, og at deres retssikkerhed ikke må tilsidesættes af økonomiske hensyn eller forvaltningsmæssige prioriteringer.
I Dansk Folkeparti er vi dybt bekymrede over den bureaukratiske jungle, der præger socialområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune. Når sårbare børn svigtes, fordi ansvaret bliver en kastebold mellem forskellige niveauer af ledelse, er det ikke blot uansvarligt – det er en skandale. Ansvaret skal placeres, og de rette beslutninger skal træffes uden unødig forsinkelse og uden at drukne i et hierarki af chefer, mellemledere og direktører, der peger på hinanden, når problemerne rammer forsiden.
Socialrådgiverne, der sidder med sagerne, har en høj grad af egenkompetence, men spørgsmålet er, om de reelt får den nødvendige støtte, eller om de er fanget i et system, der prioriterer økonomi og sagslukning frem for børnenes tarv. Når sager om vold og omsorgssvigt bliver lukket, inden de er undersøgt til bunds, må vi spørge: Hvem tager egentlig ansvar?
Det er tydeligt, og det skriger til himlen, at systemet har slået fejl. Når en centerchef taler om dialog med medarbejderne, og en direktør understreger, at det endelige ansvar ligger hos hende, ser vi præcis den ansvarsforflygtigelse, der gør, at børnene bliver taberne.
Politikerne har i årevis ladet denne praksis fortsætte – og nu står vi med de tunge konsekvenser.
I Dansk Folkeparti mener vi, at nok er nok. Vi vil have langt mere gennemsigtighed og langt færre led i beslutningskæden. De rigtige beslutninger skal træffes hurtigt og med børnenes tarv som førsteprioritet – ikke efter en lang, bureaukratisk runde mellem mellemledere og direktører, der forsøger at sikre deres egen ryg i stedet for at tage ansvar. Det er på tide, at vi får et system, der sætter handling over tomme løfter, og som tager børnenes sikkerhed alvorligt.
