Det nye klimatilpasningsanlæg i Bondebyen møder fortsat kritik. Nu opfordrer Bygningskultur Foreningen til, at hele forløbet omkring projektet bliver undersøgt af uvildige eksterne eksperter for at klarlægge, hvordan resultatet efter foreningens opfattelse kunne ende så langt fra intentionerne.
Klimaprojektet har tidligere både været omtalt i Det Grønne Område og Lyngby-Taarbæk Avis. Her blev der blandt andet sat fokus på den omfattende kritik af det nye klimatilpasningsanlæg, som er etableret centralt i Bondebyen.
Kritikken blev i aviserne besvaret af Center for Arealer og Ejendomme, som ifølge Bygningskultur Foreningen har lovet at arbejde med en pænere og grønnere løsning omkring anlæggets rækværk og betonmur.
Det mener foreningen imidlertid langt fra er tilstrækkeligt.
”Smukkesering” løser ikke problemet
Efter Bygningskultur Foreningens opfattelse kan en efterfølgende forskønnelse af rækværk og betonmur ikke rette op på det grundlæggende problem. Foreningen mener, at det kombinerede projekt med klimatilpasning og gadekær er endt som et voldsomt og uharmonisk anlæg, der har ændret og ødelagt Bondebyens centrale byrum.
Foreningen stiller samtidig spørgsmål ved brugen af betegnelsen ”gadekær” og mener, at ordet snarere kan have fungeret som et salgsargument over for borgerne end som en retvisende beskrivelse af det færdige anlæg.
Som eksempel på, hvordan et traditionelt gadekær kan indgå i et landsbymiljø, henviser foreningen til gadekæret i Virumgade.
Lang proces med mange aktører
Projektet har været igennem en længere proces med en række forskellige aktører involveret. Det er i sig selv ikke usædvanligt ved større bygge- og anlægsprojekter, påpeger Bygningskultur Foreningen.
Foreningen mener imidlertid, at der fra kommunens side tilsyneladende har været tale om en mangelfuld og utilstrækkelig projektledelse. Det færdige resultat er efter foreningens vurdering så problematisk, at der er grund til at undersøge nærmere, hvad der er gået galt undervejs.
Bygningskultur Foreningen har selv været hørt i forbindelse med projektet og anbefaler nu, at der iværksættes en kvalificeret, uvildig og ekstern undersøgelse af hele sagsforløbet – fra den tidlige kommunale beslutning om projektet og frem til afleveringen i august 2026.
Foreslår eksterne eksperter
Foreningen peger på, at en sådan gennemgang eksempelvis vil kunne foretages af kvalificerede rådgivere fra DTU. En anden mulighed kunne ifølge foreningen være at inddrage et af landets større ingeniørfirmaer med medarbejdere, der har kompetencer til at gennemføre en kritisk analyse af både projektets forløb og projektledelsen.
Formålet skal ikke alene være at placere ansvar for det konkrete projekt. Bygningskultur Foreningen mener, at en grundig erfaringsopsamling også vil kunne være med til at forhindre, at tilsvarende problemer opstår i forbindelse med kommende projekter.
”Vi skal passe bedre på vores bygningskulturelle arv”
Foreningen sætter sagen i Bondebyen ind i en større sammenhæng og henviser samtidig til boligprojektet ved den tidligere politigrund ved Sorgenfri Station.
Med de to sager mener foreningen, at der er grund til at sætte større fokus på hensynet til kommunens eksisterende bymiljøer og bygningskulturelle værdier.
”Med boligprojektet ved politigrunden ved Sorgenfri Station og nu klimatilpasningsprojektet i Bondebyen må vi sige, at nu er det nok. Vi skal passe bedre på vores bygningskulturelle arv,” lyder budskabet fra Bygningskultur Foreningen.
Foreningen håber derfor, at kritikken af projektet kan føre til en grundig undersøgelse og en erfaringsopsamling, som kan få betydning for kommende kommunale projekter.
På den måde kan der, som foreningen formulerer det, i det mindste komme noget positivt ud af det, den betegner som ”ødelæggelsen af Bondebyens miljø”.
Læs tidligere artikel her:
