En nyanlagt cykelsti i Virum. Foto: Hans-Jørgen Bundgaard
Man tror næsten det er en spøg, men der er jo stadig lang tid til 1.april!
Kommunalbestyrelsesmedlem Gitte Kjær-Westermann (RV) fører sig igen frem med, at Lyngby-Taarbæk er en god cykelkommune, men planen er, at det skal blive endnu bedre. Jeg er på det rene med, at omkring halvdelen af kommunalbestyrelsens medlemmer er med på en fribillet, og måske derfor ikke udviser noget videre initiativ. Men helt ærligt! Gitte KW var fremme med præcis det samme budskab forrige januar, og intet er sket. Dengang var forholdene på cykelstierne under al kritik – selvom GKW mente at det var rimelig godt – og i det forløbne år, er det kun blevet værre. Mon kommunalbestyrelsesmedlemmerne kommer rundt i deres egen kommune?
Hullerne og lunkerne på cykelstierne er kun vokset i antal, og især ved udkørsler fra sideveje er asfalten væk, hvor brosten og cykelsti mødes.
Hovedfærdselsårene mellem Virum og Lyngby behøver jeg ikke nævne igen, men Søpromenaden er stadig et mudderælte, når bare det har regnet en nat, og hovedstien (øst-vest) på Virumgaard, som er kommunens ansvar, har med garanti ikke været besigtiget i de mere end tredive år, området har eksisteret.
Enhver, der besidder hus eller ejendom ved, at ting skal holdes ved lige, ellers forfalder det langsomt og udgiften når det så bliver nødvendigt, er voldsom.
Det ses som eksempel ganske tydeligt på vejstrækningen mellem Virumvej og Sorgenfri (Grønnevej). Vejen er anlagt omkring 1950, og alt, ALT er i dårlig stand. Fortove, cykelstier, kantsten osv.
Sjovt nok var 1951 vist det år, hvor den konservative epoke i Lyngby-Taarbæk tog sin begyndelse!
Ole Mathiesen, Virum.
