Kl. 10 torsdag den 10. september dansede alle 1g-eleverne og en række lærere på Virum Gymnasium for livet – og spredte grin og glæde i gymnasiets ydre gård.
Dans for Livet er et projekt, der sætter fokus på unges trivsel og mentale sundhed ved at skabe fællesskab, energi og glæde gennem dans. Initiativet er svensk og har siden bredt sig – og elever fra 372 andre skoler og uddannelsesinstitutioner rundt om i hele Norden dansede med.
Dans for Livet markerer Verdensdagen for selvmordsforebyggelse (World Suicide Prevention Day) og handler om at skabe opmærksomhed om mental sundhed.
Formålet med at danse for livet er ikke at præstere eller danse perfekt, men at skabe noget sammen og vise, at vi står sammen om at sætte fokus på trivsel og glæde.


Idrætslærerne Sigrid og Simon dansede for – og eleverne dansede med!
P.S. Hvis du har det svært eller har brug for nogen at tale med, så tag fat i en voksen, du har tillid til, fx en forælder, lærer eller studievejleder. Du kan også kontakte Livslinien anonymt på 70 201 201.








