Hvilke overvejelser lå bag beslutningen, hvordan blev det nye rev i Taarbæk Havn etableret og ikke mindst hvad forventes der af det?
Det er spørgsmål som disse, der er i fokus for et foredrag om Taarbæk Rev, som holdes torsdag den 23. oktober klokken 19:30 i mødestedet ”Klatten” på Taarbæk Skole. Foredraget er arrangeret af Taarbæk Borgerforening i samarbejde med Lyngby Taarbæk Kommune og Miljøstyrelsen.
Tilmelding er nødvendig på grund af begrænset plads, og senest 16. oktoberpå Kyst@ltk.dk. Skriv venligst navn og adresse.
Taarbæk Borgerforening byder på kaffe og kage.
Program
19:00 Dørene åbnes
19:30 Velkomster og introduktion v. Richard Sandbæk, fm. Teknikudvalget-LTK og Anders Sælan, fm. Taarbæk Borgerforening
19:40 Præsentation v. Rune Kaltoft Nielsen, Specialkonsulent – ingeniør havnatur og vandkemi, Miljøstyrelsen (45 min)
• Hvad er et stenrev? biodiversitet og natur
• Taarbæk rev – historie og baggrund
• Etablering og det nye rev
20:25 Spørgsmål
20:40 Afrunding v. Richard Sandbæk
21:00 Tak for i aften












