Så er det tid til månedens kommunalbestyrelsesmøde, og her er nogle af de ting der er på dagsorden.
Behandling af Budget 2027-30
(Beslutning)
RESUME
Kommunalbestyrelsen har den 10. september 2026 1. behandlet det administrative
budgetforslag 2027-30. Med denne sag fremlægges budgetforslag 2027-2030 – inkl. den
politiske budgetaftale – til 2. behandling og endelig beslutning. Kommunalbestyrelsen skal
desuden vælge mellem statsgaranti eller selvbudgettering samt fastsætte kirkeskatteprocent.
LØSNINGER
Forvaltningen fremlægger med denne sag budgetforslaget til 2. behandling og endelig
beslutning. I tillæg til det administrative budgetforslag (bilag 1) vil bevillingsmæssige
konsekvenser som følge af politiske mødesager samt tekniske ændringer og korrektioner (bilag
2), samt budgetaftale 2027-30 med tilhørende ændringsforslag (bilag 3), blive indarbejdet i
budgettet.
I de tekniske ændringer til budgettet er der bl.a. taget højde for opdaterede skøn for
forskerskatten i 2027-30 samt ny udmelding fra KL om overgangsordningen vedr.
sundhedsreformen, jf. bilag 2.
I det fremlagte budget 2027-30 er driftsoverskuddet stigende i perioden 2028-30, men opfylder
ikke målsætningerne i den økonomiske politik om, at resultatet af den ordinære drift skal
udgøre minimum 235 mio. kr. (262 mio. kr. i 2030 p/l) og finansiere anlægsinvesteringer og
afdrag på lån. Derudover er målsætningen om, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal
udgøre mindst 200 mio. kr. stigende til 250 mio. kr. fra 2028 ikke opfyldt i 2029 og 2030.
Målsætningerne om overholdelse af servicerammen og niveauet af anlægsudgifter er opfyldt.
Parterne bag budgetaftalen bemærker, at ”Der er tale om et etårigt budgetforlig for 2027.
Økonomien for 2028 og frem er behæftet med stor usikkerhed. Dels som følge af risiko for
manglende skatteindtægter, dels som følge af en kommende udligningsreform. Såfremt
udviklingen ikke sker til gunst for Lyngby-Taarbæk Kommune, vil det i de kommende år være
nødvendigt enten af nedbringe udgifterne eller øge indtægterne.”.
For det nærmere indhold af aftalen henvises til bilag 3.
VIDERE PROCESS
Efter godkendelsen af budget 2027-30 vil budgettet blive udmøntet teknisk i økonomisystemet,
herunder udmeldt til institutionerne på baggrund af de godkendte budgettildelingsmodeller på
de respektive områder. Derudover vil forvaltningen udarbejde en procesplan for
implementeringen af de indsatser i budgetaftalen, der skal forelægges til nærmere politisk
stillingtagen. Procesplanen fremlægges for Økonomiudvalget i november 2026.
Bilag i sagen:
Anlægsbevilling til renovering af etagedæk på Lindegårdsskolen
(Beslutning)
RESUME
For at overholde tidsplanen for renovering af Lindegårdsskolen (udbedring af etagedæk m.m.)
er der behov for en anlægsbevilling. Desuden er der behov for en yderligere anlægsbevilling
for at kunne reetablere de faglokaler på skolen, som er berørte af renoveringen. Fast inventar
og tekniske installationer i disse faglokaler kan ikke genbruges som forudsat.
INDSTILLING
Forvaltningen foreslår, at
1. der gives en anlægsbevilling på 38,9 mio. kr. til projektet med renovering af
Lindegårdsskolen i 2027-28, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til anlægsprojektet
“Renovering af Lindegårdsskolen” i 2027-28,
2. der gives en yderligere anlægsbevilling på 3,8 mio. kr. i 2028 til renoveringsprojektet på
Lindegårdsskolen til reetablering af udvalgte faglokaler, finansieret af det afsatte
rådighedsbeløb til anlægsprojektet “Rådighedsbeløb til lokaler på folkeskoler” med 0,4
mio. kr. i 2027, 2,9 mio. kr. i 2028 og 0,5 mio. kr. i 2029
LØSNINGER
Udgangspunktet for renoveringsprojektet er, at skolen efter renoveringen fremstår med samme
antal basis- og faglokaler som før der blev konstateret nedbøjninger i gulvkonstruktionen.
Forvaltningen anmoder om en anlægsbevilling på 38,9 mio. kr. til renoveringsprojektet på
Lindegårdsskolen, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til anlægsprojektet
“Renovering af Lindegårdsskolen” i 2027-28. Dette er under forudsætning af, at
Kommunalbestyrelsen godkender sagen “2. behandling af Budget 2027-30”, der behandles i
indeværende udvalgsrunde. Forvaltningen kan i så fald indgå kontrakt med rådgiver og følge
projektets tidsplan.
Forvaltningen anmoder derudover om en yderligere anlægsbevilling på 3,8 mio. kr. i 2028 til
reetablering af faglokaler, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til anlægsprojektet
“Rådighedsbeløb til lokaler på folkeskoler” med 0,4 mio. kr. i 2027, 2,9 mio. kr. i 2028 og 0,5
mio. kr. i 2029.
De faglokaler, som skal etableres, omfatter Fysik/Kemi, Biologi/Natur og Teknik samt
Håndværk og design. I disse faglokaler skal der etableres installationer, som lever op til de
gældende lovkrav, samt indkøbes nyt inventar, hvor det eksisterende ikke længere kan
genbruges, så de kan tages i brug med samme funktionalitet og standard som før
renoveringen. Den foreløbige estimerede merudgift er fordelt som nedenfor:
Fysik/Kemi: 1,5 mio. kr.
Biologi/Natur og teknik: 0,5 mio. kr.
Håndværk og design: 1,0 mio. kr.
Derudover er der budgetteret med 0,8 mio. kr. til uforudsete udgifter med videre.
Tidsplanen for gennemførelse af anlægsprojektet er bilagt (Bilag 1).
VIDERE PROCESS
Såfremt indstillingspunkterne godkendes, vil forvaltningen kunne indgå kontrakt med rådgiver
og dermed videreføre projektet vedrørende renoveringen af etagedækket på Lindegårdsskolen
i overensstemmelse med den fastlagte tidsplan.
Bilag i sagen:
Ældre brændeovne og pejseindsatser – Eventuel forskrift om forbud
(Beslutning)
RESUME
Kommunalbestyrelsen besluttede den 11. december 2025 at få belyst de sundhedsmæssige
konsekvenser af et eventuelt forbud mod ældre brændeovne og pejseindsatser i Lyngby-
Taarbæk Kommune for at skabe et oplyst grundlag for en politisk stillingtagen.
Den gennemførte analyse viser med betydelig usikkerhed, at et forbud mod brændeovne og
pejseindsatser installeret før 1. juni 2008 forventes at reducere luftforureningen fra
brændefyring og medføre en sundhedsgevinst svarende til ca. 2 undgåede for tidlige dødsfald
om året samt en række øvrige helbredsmæssige gevinster i form af færre tilfælde af
hospitalsindlæggelser, hoste, kronisk bronkitis, tabte arbejdsdage, dage med
aktivitetsbegrænsninger og lungekræft. Analysen estimerer samtidig en samfundsøkonomisk
gevinst på ca. 33 mio. kr. om året ved indførsel af et forbud.
Analysens resultater er behæftet med en betydelig usikkerhed på en række parametre,
herunder ikke mindst knyttet til antallet af brændeovne af ældre dato, hvor Aarhus Universitet,
der har gennemført analysen, antager, at cirka halvdelen af brændeovnene i kommunen er
installeret før 1. juni 2008, mens den lokale skorstensfejer har skønnet, at det drejer sig om 15-
20 pct. af brændeovnene. Vurderingen af effekterne bør på baggrund af usikkerhederne i
højere grad ses som en angivelse af størrelsesordenen på effekterne end en præcis
beregning.
På baggrund af analysens resultater skal Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til, om der skal
arbejdes videre med et forbud mod ældre brændeovne og pejseindsatser i områder med
kollektiv varmeforsyning.
Hvis udvalget ønsker at gå videre med forbuddet, vil forvaltningen udarbejde et forslag til
forskrift, som efterfølgende skal behandles og vedtages af Kommunalbestyrelsen.
LØSNINGER
En forskrift om et forbud mod ældre brændeovne skal godkendes i kommunalbestyrelsen på et
møde, og kan ikke delereges til et fagudvalg. Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at indføre
en forskrift, skal denne offentliggøres og sendes i offentlig høring, inden den kan træde i kraft.
Efter ikrafttrædelsen vil ejere af omfattede brændeovne som udgangspunkt have 12 måneder
til enten at udskifte eller nedlægge deres brændeovn. Der er mulighed for dispensation i
særlige tilfælde.
Forvaltningen vurderer, at et eventuelt forslag til forskrift med fordel kan tage udgangspunkt i
den model, der er anvendt i Aarhus Kommune. Modellen indebærer, at udskiftningskravet
alene omfatter brændeovne produceret før 1. juni 2008, som ikke lever op til emissionskravene
for nyere brændeovne. Herved undgås, at velfungerende ældre brændeovne med
dokumenteret lav partikelforurening omfattes af kravet.
En sådan model vil forudsætte, at der etableres en administrativ proces for rådgivning af
borgere samt behandling af ansøgninger om dispensation eller dokumentation for, at en
eksisterende brændeovn lever op til de gældende emissionskrav. Omfanget af disse opgaver
forventes at være væsentligt og vil skulle indgå i den videre planlægning af en eventuel
forskrift.
På den ene side taler de sundheds- og samfundsøkonomiske effekter af et forbud, jf. DCE’s
analyse, for at indføre en forskrift. På den anden side taler de direkte omkostninger for borgere
i kommunen samt de administrative omkostninger ifm. indførsel og administration af et forbud
for ikke at indføre et forbud.
Endelig kan der argumenteres for, at det i en beredskabskontekst taler for ikke at indføre et
forbud, da en brændeovn i en varmeforsyningskrise kan bidrage til borgernes mulighed for selv
at forsyne egen bolig med varme. Da indførsel af en forskrift alt andet lige må forventes at
reducere antallet af brændeovne i kommunen (DCE antager i analysen at 1.174 brændeovne
nedlægges) vil risikoen i en varmeforsyningskrise stige. Der er dog ikke nogen nationale eller
lokale beredskabsplaner, der på nuværende tidspunkt planlægger med og indtænker
brændeovne som en varmekilde i en beredskabssammenhæng.
Forvaltningen har uanset sagens udfald planlagt et møde med den lokale skorstensfejer med
henblik på at kunne lægge en mere udførlig beskrivelse af, hvordan man tænder korrekt op i
brændeovnen, frem på kommunens hjemmeside.
På baggrund af ovenstående anbefaler forvaltningen, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter, om
forvaltningen skal udarbejde et konkret forslag til forskrift for forbud mod brændeovne og
pejseindsatser produceret før 1. juni 2008.
VIDERE PROCESS
Såfremt Teknik- og Miljøudvalget beslutter:
at der skal udarbejdes forslag til en forskrift, vil forvaltningen vende tilbage med en sag
om vedtagelse af en forskrift, som forbyder brændeovne installeret før 1. juni 2008.
Denne sag skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse og offentlig høring.
at der ikke skal udarbejdes en forskrift, foretager forvaltningen sig ikke yderligere og
forvalter området efter aktuel praksis.
Forvaltningen vil i andet halvår i samarbejde med den lokale skorstensfejer udarbejde
yderligere vejledning om korrekt optænding og fyring af brændeovne, som kan lægges frem på
kommunens hjemmeside.
Bilag i sagen:
https://dagsordener.ltk.dk/vis/pdf/bilag/47f10468-59d9-44d9-9d8b-2b06d17fd295/?redirectDirectlyToPdf=false
Evaluering af budgetmodellen for det specialiserede skoleområde
(Beslutning)
RESUME
Kommunalbestyrelsen godkendte den 6. marts 2025 ”Forslag til ny budgetmodel på det
specialiserede skoleområde” (Bilag 1). Som en del af beslutningen blev det præciseret fra
Økonomiudvalget, at der skulle foretages en evaluering af den samlede budgettildelingsmodel
allerede efter et år, herunder specialtilbuddenes vurdering af den nye model. Med denne sag
orienteres der om evalueringen af budgetmodellen. Med sagen skal der desuden tages stilling
til fremadrettet afrapportering vedr. brugen af spændet. Med “spændet” menes der i denne
sammenhæng det antal elever, der minimum og maksimum kan være i en gruppe i de
forskellige målgrupper på specialområdet.
LØSNINGER
I det følgende præsenteres evalueringens konklusioner. Den fulde evaluering er bilagt sagen
(bilag 3).
Konklusion
Tilbuddene vurderer generelt, at den nye budgetmodel er et godt styringsredskab og
prognoseværktøj, der er mere transparant end den tidligere model.
Derudover er der nogle bekymringer for, at opgørelsesdatoen pr. 1/11 for elev- og gruppetal
begrænser mulighederne for at tilpasse økonomien, hvis der sker større reguleringer af
budgettet. Opgørelsesdatoen 1/11 er dog valgt efter forslag fra et af tilbuddene og i dialog med
tilbuddene. Da der indtil videre kun sket én regulering på baggrund af den nye opgørelsesdato,
er det ikke muligt at se tendenser.
Desuden er der et opmærksomhedspunkt om, at der er en større økonomisk sårbarhed
forbundet med at være et mindre tilbud, da de i højere grad påvirkes af faktorer som f.eks.
ændringer i elevantal og langtidssygemeldinger. Samtidig har de ikke på samme måde som de
større tilbud den samme fleksibilitet til at flytte rundt på medarbejdere, hvis budgettet
reduceres. Desuden er det svære at skabe et fritidstilbud, da elevgrundlaget er for lille. Dette er
bl.a. også tilfældet for den nyoprettede gruppeordning på Trongårdsskolen, hvor der på
nuværende tidspunkt kun er én gruppe.
VIDERE PROCESS
Forvaltningen vil følge op på punkterne under overskriften “Det videre arbejde”.
Såfremt man politisk vælger at godkende indstillingspunkt 2, vil forvaltningen fremadrettet
indarbejde opfølgningen på spændet i den halvårlige ledelsesinformation på området.
Bilag i sagen:
Skoledistrikter 2027/2028
(Beslutning)
RESUME
Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. august 2023 at indføre et overordnet princip for det
fremadrettede arbejde med skoledistrikter i forbindelse med klassedannelsen med henblik på
at sikre en så optimal udnyttelse af skolekapaciteten som muligt. På baggrund af det aktuelle
antal bosiddende kommende skolestartere forventes der kapacitetsmæssige udfordringer med
at kunne rumme samtlige børnehaveklasseelever på Fuglsanggårdsskolen i skoleåret
2027/2028. Børne- og Skoleudvalget besluttede derfor i august 2026 at sende et forslag om
ændring af skoledistrikterne for Virum Skole og Fuglsanggårdsskolen i høring hos
skolebestyrelserne samt i offentlig høring. Med denne sag forelægges høringssvarene, og der
skal tages stilling til en eventuel ændring af skoledistrikterne fra skoleåret 2027/2028.
LØSNINGER
Forslag til skoledistriktsændringer fra skoleåret 2027/2028
Det fremgår af ovenstående, at der forventes kapacitetsmæssige udfordringer i forhold til at
kunne rumme alle skolestartere på Fuglsanggårdsskolen i skoleåret 2027/2028. Omvendt
forventes der ledig kapacitet på Virum Skole. Forvaltningen foreslår derfor, at et område med
19 skolestartere overføres fra Fuglsanggårdsskolens skoledistrikt til Virum Skoles skoledistrikt.
Herefter vil der pr. 9. juni 2026 være 102 skolestartere i Virum Skoles skoledistrikt, som har en
kapacitet på 120 pladser, mens der vil være 73 skolestartere i Fuglsanggårdsskolens
skoledistrikt, der har en kapacitet på 72 pladser. Idet det forventes, at et antal af børnene i
Fuglsanggårdsskolens skoledistrikt visiteres til specialtilbud eller tilvælger privat- eller andre
kommunale skoler, vurderes det, at de bosiddende børn i skoledistriktet kan rummes inden for
skolens kapacitet på 72 pladser.
En oversigt over de foreslåede ændringer af skoledistrikterne er bilagt (bilag 2). Center for By
og Natur vurderer, at forslaget til ændring i skoledistrikterne lever op til, at der er en sikkerskolevej til distriktskolen jf. Folkeskoleloven.
Det forventes, at forslaget ikke vil medføre behov for bygningsmæssige tilpasninger.
Bilag i sagen:
Hele dagsorden og de andre dagsordener samt referater kan ses her:
