Flest passagerer i Lyngby

Letbanen i Lyngby har siden åbningen af den fulde strækning fra Ishøj til Lundtofte haft omkring 67.000 passagerer.

I det hele taget går det ualmindelig godt for letbanen. 24.000 passagerer i gennemsnit rejser med den på en almindelig hverdag. Det er dobbelt så mange som forventet, da prognosen lød på omkring 12.000 daglige passagerer. Samlet har mere end 2,3 millioner passagerer nu rejst med Letbanen siden åbningen af den første etape i efteråret 2025. Frem mod 2030 ventes det daglige passagertal at stige til omkring 38.000. Det er dobbelt så mange som forventet, skriver Letbanen i en pressemeddelelse.

De mest benyttede stationer er næst efter Lyngby – Glostrup, Buddinge og Ishøj, som alle ligger ved S-togsnettet. Det peger på, at mange bruger Letbanen som en del af en samlet rejse, hvor de skifter mellem forskellige former for kollektiv transport. Det kan f.eks. være en rejse, der kombinerer S-tog og Letbane eller bus og Letbane.

Fire stationer i Lyngby i Top 10

Tabellen herunder viser, hvor mange passagerer, der er stået af eller på Letbanen på de 29 stationer fra Ishøj til Lundtofte siden 22. august, hvor Letbanen åbnede i sin fulde strækning. Fire stationer i Lyngby-Taarbæk Kommune ligger i Top 10 over de mest benyttede stationer:

 Station Passagerer 
1Lyngby 67000 
2Glostrup 65000 
3Buddinge 36500 
4Ishøj 33000 
5Lyngby Centrum 32500 
6Herlev 30500 
7Anker Engelundsvej – DTU 27500 
8Gladsaxe Trafikplads 26500 
9Herlev Bymidte 25500 
10Akademivej – DTU 23000 
11Herlev Hospital 23000 
12Glostrup Hospital – Rigshospitalet 21000 
13Gladsaxe Rådhus 20500 
14Vallensbæk 19000 
15Lundtofte 18000 
16Rødovre Nord 17500 
17Kirkebjerg 17000 
18Gladsaxevej 14500 
19Gammelmosevej 13500 
20Fortunbyen 13000 
21Glostrup Nord – Hersted 11500 
22Dynamovej 11000 
23Herlev Syd 9500 
24Brøndbyvester 9500 
25Glostrup Ejby 9000 
26Ishøj Strand – ARKEN 8500 
27Rævehøjvej 6500 
28Strandhaven 2500 
29Delta Park 2500 

I samme pressemeddelelse erkender Letbanen, at den første måned i fuld drift har været præget driftsforstyrrelser. Søren Boysen, direktør for drift i Hovedstadens Letbane, udtaler, at dette “ikke er tilfredsstillende”.

Sådan tæller Letbanen passagererne 

  • Hovedstadens Letbane tæller passagerer ved hjælp af sensorer over dørene
  • Sensorerne består af et stereokamera, som automatisk registrerer og tæller passagerer ved både på- og afstigning
  • Data kan blandt andet bruges til at vise passagertal i et bestemt tog
  • Oplysningerne kan også anvendes til at forudsige fremtidige passagermønstre

Kilde: Hovedstadens Letbane.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Hvordan så hverdagen ud i Lyngby-Taarbæk for 60-80 år siden?..

Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk har arrangeret en guided tur med..

Lørdag den 17. oktober kl. 11-14 inviterer Kulturstedet Lindegaarden i..