Nye bygninger skyder op til forskning og undervisning, bygningsarven renoveres, og letbanen kører nu gennem DTU. Lyngby Campus udvikler sig hele tiden for at give plads til forskning i verdensklasse, studieliv og innovation.
Torsdag den 17. september inviterer DTU’s campusdirektør naboer og andre interesserede med på en campusvandring, hvor deltagerne kan høre om visionerne for campus og komme tæt på en række aktuelle projekter.
Turen går blandt andet forbi byggepladserne til den nye forskningsbygning til DTU Space og byggeriet, der skal huse Cellerators stamcelleforskning. Undervejs fortælles der også om arbejdet med biodiversitet og omdannelsen af Kemitorvet til et levende byrum.
Tid: torsdag den 17. september kl. 16.30–18.00
Mødested: Anker Engelunds Vej 101, ved DTU-skiltet ud for Parkeringsalléen
Arrangementet er gratis – tilmelding







