Skolerne har et dårligt indeklima, og det kan gå ud elevernes trivsel, læring og sundhed.
Lyngby-Taarbæk Kommune har en rekord, der ikke er værd at prale med: Kommunens skoler har landets næsthøjeste andel af dårlige energimærker, som viser noget om en bygnings energiforbrug. Også nabokommuner som Rudersdal, Gentofte og Hørsholm har dårlige energimærker.
Skolebygninger med dårlige energimærker
Kommuner med mindst 10 registrerede skolebygninger
| Lavest andel dårlige energimærker | Højest andel dårlige energimærker |
| 1. Ishøj | 1. Stevns |
| 2. Silkeborg | 2. Lyngby-Taarbæk |
| 3. Varde | 3. Jammerbugt |
| 4. Struer | 4. Tårnby |
| 5. Sønderborg | 5. Tønder |
| 6. Svendborg | 6. Rudersdal |
| 7. Fredensborg | 7. Gentofte |
| 8. Ballerup | 8. Frederikshavn |
| 9. Aabenraa | 9. Holbæk |
| 10. Vallensbæk | 10. Hørsholm |
Tabellen viser de kommuner, der henholdsvis har den laveste og højeste andel skolebygninger med dårlige energimærker (D-G) blandt kommuner med mindst 10 registrerede skolebygninger.
Gælder mange skoler i landet
I det hele taget er behovet for at løfte den danske skolebygningsmasses kvalitet stor. Det viser tal fra Energistyrelsen, som interesseorganisationen SYNERGI, der arbejder for at mindske Danmarks energispild, har fået. Faktisk har hele 41 procent af undervisningsbygninger i Danmark et energimærke i den dårlige ende af skalaen. SYNERGIs direktør, Claus Ekman, er derfor ikke overrasket over, at den netop indgåede økonomiaftale for 2027 mellem regeringen og kommunerne giver mulighed for at investere 8 mia. kr. i renovering af folkeskoler ud af en samlet anlægsramme på 22,3 mia. kr. – Det er meget positivt, at regeringen og kommunerne nu lægger op til at løfte kvaliteten af de mange nedslidte skoler, der ofte er ensbetydende med usundt indeklima og et unødvendigt højt energiforbrug. Vi ved, at udfordringerne med utidssvarende skoler og dårligt indeklima er en realitet i mange kommuner. Vi ved også fra talrige undersøgelser, at den slags forhold har negativ indflydelse på netop trivsel, læring og sundhed, som regeringen ønsker at forbedre.
Men ingen hjælp, siger Sofia Osmani
– Der er altså ikke en krone ekstra til skolerne i kommuneaftalerne. Vi får faktisk færre penge end sidste år. De 8 mia. er ikke oven i – de er blot en øremærkning af de penge, vi i forvejen får. Og vi bruger allerede mere end det på skoler og dagtilbud.
Vi har stillet borgmesteren følgende spørgsmål – uden at få svar:
Har du en kommentar til undersøgelsen og vores skolers dumpekarakter?
Kommunen har så vidt vi ved har haft gang i renovering af Virum Skole og Hummeltofteskolen, men Fuglsanggårdsskolen er lidt slidt i kanterne. Kan du fortælle lidt om, hvor langt kommunen er i renoveringen af skolerne, og hvad der skal ske fremadrettet?

Fotos af Fuglsanggårdsskolen: Hans-Jørgen Bundgaard.






