Her er et billede af skoven på Virumgård med store høje træer og levende underskov
.
Debat om geotermi på Virumgaard – beboere føler sig sat under pres.
På kommunalbestyrelsesmødet torsdag aften er der igen geotermi på dagsordenen, hvorvidt der skal arbejdes videre med boring af Geotermi på Virumgårds Jorde.
Debatten om geotermiboring ved Virumgård fortsætter, og blandt mange af områdets beboere er der en stigende frustration over den situation, de føler sig sat i. Flere oplever, at de nærmest bliver gjort ansvarlige for, at op mod 10.000 husstande risikerer ikke at få fjernvarme, hvis Innargi ikke får mulighed for at etablere en boring på Virumgårds jorde.
Ingen er imod geotermi som sådan. Tværtimod er der bred forståelse for behovet for at finde nye og mere klimavenlige energikilder. Men kritikerne mener, at det er et spørgsmål om rettidig omhu. Burde man ikke have sikret sig de nødvendige arealer og placeringer, før man rullede et omfattende fjernvarmeprojekt ud?
Kommunen befinder sig nu i en situation, hvor den føler sig presset til at benytte et skovområde til boringen, selv om der findes andre muligheder. Samtidig er der opstået usikkerhed om, hvor langt beslutningsprocessen egentlig er kommet.
Er beslutningen allerede truffet?
På borgermødet om projektet understregede teknisk direktør Kasper Wulff, at man stadig er tidligt i processen, at der ikke er truffet nogen endelig beslutning om placeringen, og at der fortsat mangler en række undersøgelser og høringer.
Kort tid efter fortalte flere beboere, at de ved Grundlovsarrangementer havde talt med politikere, som gav udtryk for, at placeringen reelt allerede var besluttet. Denne forskel i udmeldinger har fået flere til at stille spørgsmål ved, hvor åben processen i virkeligheden er.
Hvis der endnu ikke er truffet en beslutning, forventer borgerne, at de kommende undersøgelser og høringer reelt får betydning. Ellers kan man spørge, hvorfor høringsprocessen gennemføres. Man kan bl.a. undre sig over at to ejendomme tæt på boringen allerede er købt op af Vestforbrænding når der tilsyneladende ikke ligger nogen fast plan om placeringen, og ejendommene er ovenikøbet fraflyttet,
Kunne trekantsgrunden have været løsningen?
Et af de områder, der igen er blevet nævnt som en mulig placering, er den såkaldte trekantsgrund ved Kongevejen, som nu er ejet af Classic Car House.
Grunden har ligget ubebygget i længere tid, og det ville have været en oplagt placering. Ifølge direktør Niels Follmann hos CCH, er byggearbejdet imidlertid nu så langt fremme, at denne mulighed ikke længere er realistisk, men grunden har ligget tom i mere end et år, siden den blev overtaget af CCH.
Niels Follmann peger dog på, at en del af det nærliggende areal, som ejes af Frilandsmuseet (Parkeringsplads) , kunne være interessant, men at pladsen her vurderes at være for begrænset.
En placering på trekantgrunden er et eksempel på, at man tidligere i processen kunne have fundet en løsning, hvis man havde handlet i tide. Nu er muligheden forpasset selv om grunden endnu ikke var endelig solgt da denne proces gik i gang for halvandet år siden.
TDC-grunden nævnes fortsat
Et andet forslag er den tidligere TDC-grund. Indtil for nylig blev denne af mange betragtet som den mest oplagte placering.
Det er bemærkelsesværdigt, at ATP både ejer grunden og samtidig ejer 40 procent af aktierne i Innargi. Der peges på, at området eventuelt kunne lejes i en periode, mens boringerne står på, hvorefter arealet igen kan anvendes til dets oprindelige formål.
Via aktindsigt er der kommet oplysninger frem om, at kommunens egen advokat har beskrevet mulighederne for en eventuel ekspropriation af grunden, hvis det skulle blive nødvendigt, selvom politikere fortæller at en ekspropriation ikke er mulig.
Fodboldbanen som sidste mulighed
Hvis TDC-grunden heller ikke kan anvendes, peges der på den nordligste fodboldbane som en mulig midlertidig placering.
Ingen mener, at det er den ideelle løsning, men flere vurderer, at det vil være mindre indgribende end at anvende en skov. Samtidig kunne området efterfølgende reetableres, og kunstgræsset eventuelt udskiftes som en del af projektet på Innargis regning. En god indkørsel til projektet kunne være via den vej som entrepenøren i dag benytter i forbindelse med anvendelse af kunstgræsbanen, men nu er kunstgræsbanen i gang og denne mulighed er udtømt – også her kunne man når kunstgræsbanen har ventet et år, nok have ventet til en afklaring på boringen var sket, da kunstgræsplanen i forvejen var forsinket.
En boring her kan naturligvis gå ud over Virum-Sorgenfri Boldklub, men nu har de en ny bane at spille på, så det skal nok gå i det knap et år hele processen varer, når alternativet er at ødelægge skoven.
Og nu kommer der jo en ny kunstgræsbane der kan benyttes.
Skov eller grønning?
En stor del af debatten handler om selve skoven midt på Virumgård. Kommunen og politikerne har hele tiden omtalt det som en grønning, mens der reelt er tale om en skov
Området rummer omkring 1.400 træer i forskellige størrelser, et rigt dyreliv og fungerer som et vigtigt rekreativt område for både beboere på Virumgård og mange andre borgere.
Og nej det er ikke ordkløveri, for man mister man tilliden til forvaltning og kommune når man på denne måde forsøger at føre borgere og politikere bag lyset – den borger der ikke kender området vil uvilkårligt tænke ”herre gud, det er bare en græsplæne, hvorfor kan det være så slemt at bore i den” jeg kan kun se at det må være formålet at ”narre” borgerne og andre politikere til at vide at det er noget andet end det i virkeligheden er.
Det mest paradoksale er at politikerne stadigvæk, efter at alle beboere har forklaret politikerne at der er tale om en skov, benytter de stadig betegnelsen grønningen eller sågar krat i deres kommentarer.
Beboerne oplever det som meget frustrerende, når deres skov omtales som en grønning eller et krat. De frygter, at betegnelsen giver indtryk af et åbent græsareal, mens virkeligheden ifølge dem er et sammenhængende skovområde.
Derfor opfordres politikerne og beslutningstagere til selv at besøge området, for at se det med egne øjne, for det må være manglende indsigt, at man fortsat kalder det en grønning, og med egne øjne se hvilket stykke natur man er ved at ødelægge.
Mere end et spørgsmål om ”ikke i min baghave”
Beboerne afviser samtidig, at sagen blot handler om det klassiske ”ikke i min baghave”.
Netop for at man ikke kan bruge denne ordlyd må det absolut være en god ide hvis politikerne selv tog ud og så området, så ville de ved selvsyn se det vanvittige i dette projekt. Derfor er der heldigvis også andre muligheder at gå efter, men det kræver en lidt mere grundig research og planlægning og ikke blive ved med at holde fast på et område som til syvende og sidst ikke er løsningen.
Der har i øvrigt været flere medarbejdere fra kommunen ude for at se om der er tale om en fredsskov – selvom det i virkeligheden ikke er det det drejer sig om, men et stykke elsket lokalt skovområde som ikke skal ødelægges.
Bekymring for naboerne
Derudover bor der mange sårbare borgere tæt på det foreslåede boreområde. Flere institutioner ligger i umiddelbar nærhed, herunder 3 børnehaver og en specialskole.
Hvor tidligere geotermiprojekter har haft betydelig afstand til de nærmeste naboer, vil afstanden her flere steder være omkring max 60 meter. Til sammenligning var afstanden ved boringerne i Risskov væsentligt større – 140 meter, og selv her var der borgere der måtte indkvarteres midlertidigt på hotel.
Beboerne frygter derfor, at anlægsarbejdet kan få større konsekvenser for de mennesker, som bor i området.
Er behovet for fjernvarme stadig det samme?
Man kan samtidig stille spørgsmål ved, om behovet for fjernvarme fortsat er så stort som oprindeligt forudsat.
I flere af de områder, der står til at blive omfattet af næste etape af fjernvarmeudbygningen, har mange boligejere allerede investeret i varmepumper. Derfor efterlyses en opdateret vurdering af både behovet og økonomien i projektet, og man kan jo diskutere hvis fjernvarmen fra Glostrup ikke kan nå til Virum, hvad så med f.eks. Lundtofte som står for tur snart.
Rigtig mange boliger i f.eks. Furesøkvarteret er allerede i dag forsynet med varmepumper og nye prisberegninger kan gøre det ret dyrt for f.eks. ejere af koteletgrunde at købe sig til fjernvarme.
Store dele dele af fjernvarmeudrulningen i Rudersdal kommuner er droppet, netop fordi der ikke kan skaffes varme nok til rørene, og i Gentofte kommune har man sat et fjernvarmeprojekt på pause, da man netop mener at projektet ikke kan bæres igennem økonomisk p.g.a. manglende tilslutning, hvilket i øvrigt også berører tilgangen til fjernvarme i Taarbæk her i kommunen.
Et særligt paradoks i sagen er, at mange husstande på Virumgård ifølge Vestforbrændings tidligere vurderinger ikke selv får mulighed for at få fjernvarme da en tilslutning vil være meget dyr.
Samtidig er det netop disse beboere, der nu risikerer at få et omfattende geotermianlæg som nærmeste nabo.
For mange af dem er det derfor svært at forstå, hvorfor de både skal leve med konsekvenserne af projektet og samtidig stå uden mulighed for at få del i den fjernvarme, som anlægget skal være med til at producere.
Det er spændende hvad politikerne kommer frem til på kommunalbestyrelsesmødet den 25. juni for det er vel ikke meningen at der igen skal fældes træer i kommunen som det desværre er sket mange steder de seneste år.
Se venligst kommunes træpolitik som kan læses på kommunens hjemmeside:
