Er du også interesseret i at vide, hvor dine forfædre kommer fra -og hvem de var?

Måske har din familie en spændende historie, som du ikke ved, om er sand. Eller du er nysgerrig efter
at vide, hvordan din familie levede for hundreder af år siden?

I Danske Slægtsforskere København Nord samles vi om de kilder, der fortæller historien om livet
dengang og om de forhold, der har formet samfundet og familiernes vilkår. Vi er en lokalforening
under Danske Slægtsforskere, og vores medlemmer er både nye og erfarne slægtsforskere, som
mødes hver anden onsdag aften.

Michael Dupont, Cand.mag. i historie fortæller om godsarkiverne

Vi mødes til foredrag, hyggelige caféaftner med diskussion og socialt samvær og hjælper hinanden med at finde de rigtige kilder. Emnerne spænder bredt: sømænd, handelsruter, bønder
og håndværkere, fattiggården, godsarkiver og datidens love og regler og mange andre emner.

Vi bruger ikke kun de gamle kilder, men taler også om nye muligheder og faldgruber ved DNA-test og kunstig intelligens.
Vi afholder workshops, hvor vi dykker ned i detaljerne i enkelte emner f.eks. ejendomsoplysninger,
adoptioner, faderskabssager og i efteråret sætter vi gang i slægtshistoriske skrivegrupper.
Det kan være svært at finde rundt i de mange kilder, hvis man sidder alene. Danske Slægtsforskere
København Nord er et godt sted at begynde, og her kan du få inspiration og nyttig viden til at finde din
families historie.

Lindegården 2026 (Foto: Jørn Dietrich)


Kontakt os på dskbhnord@gmail.com, og hør, hvornår du kan komme forbi og møde os. Vi mødes på Lindegården i Bondebyen i Kongens Lyngby. Medlemskab koster 150 kr. om året og 200 kr. for par. Som medlem har du gratis adgang til foredrag og slægtscaféer. Måske finder du ikke din tipoldefar den første aften. Men du finder næsten helt sikkert ud af, hvor du kan lede efter ham.

Scan og se 2026-2027 sæsonprogrammet:

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

FOF København og Nordsjælland og Lyngby-Taarbæk Kommune inviterer den 19...

Man kan ikke lige se det udefra, men inde bag..

Nordsjællands Politi leder i øjeblikket efter Jan, som har forladt..