Frivillige fra Stadsarkivet Frieboeshvile offentliggør historiske fotos fra traktørstedet Lottenborg, som det så ud i sine velmagtsdage
Du kender uden tvivl Lotteborg, du har måske været der til privat selskab, til gravøl/kaffe sammenkomst efter en begravelse. I dag er kroen kun åbent til denne type specialarrangementer, men i begyndelsen af 1900-tallet var der anderledes fuld af liv.
Det fremgår tydeligt af billeder, som netop er udkommet på arkiv.dk. Frivillige fra Stadsarkivet har lagt otte fotos ind på dette site, hvor du i øvrigt kan søge i flere end 580 danske arkivers samlinger af fotografier, tegninger, avisudklip, film- og lydoptagelser og meget mere. Hvis du f.eks. søger på Lottenborg, kommer der stribevis af fotos, som Stadsarkivet tidligere har lagt ind. Hvis du er interesseret i (lokal)historie, er arkiv.dk et absolut must see.
Her er de nye (gamle) billeder, som Stadsarkivet har føjet til den store samling af Lottenborgbilleder

Familie og personale foran Cafe og Restaurant Lottenborgvej, 1918.

Hansigine og Georg Hansen, Lottenborg, formentlig ved deres sølvbryllup, 1929.

Hansigine Hansen med sin hund på serveringspladsen i skoven ved Lottenborg. Hansigne bærer et hvidt forklæde med flæser, ca. 1920.

Georg Hansen, to mænd, en dreng og Hansigne Hansen ved griseslagtning på Lottenborg, ca. 1920’erne.

To mænd til fugleskydning, antagelig ved Lottenborg. I baggrunden står to tjenere, ca. 1900.

“Anders Sjællænder” (vognmand Anders Nielsen) og restauratør Jacobsen foran Lottenborg, 1915.

Mad selskab på Lottenborg. Foran Lottenborg står en række musikere med deres instrumenter og med serviet-hatte på hovedet, 1916.

Et lille selskab er samlet foran Lottenborg. Carl Jacobsen og frue, George Hansen og frue (restauratør på Lottenborg), Operasanger Carl Madsen og frue, Stribolt og frue, 1920.