Foto: Jan Carlsson
.
Det var en glædens dag lørdag hos Butik Square i Virum, hvor indehaver Helle Johannesen bød velkommen til både trofaste og nye kunder i anledning af butikkens fejring. Trods det lunefulde og regnfulde danske forårsvejr var stemningen høj, og mange lagde vejen forbi for at tage del i festlighederne.

“Jeg vil gerne sende en stor tak til alle, der kom og var med til at gøre dagen helt særlig,” siger Helle Johannesen. “Det betyder meget at mærke den opbakning og loyalitet fra lokalsamfundet – det er netop dét, der gør det værd at drive butik.”
Dagen bød på smagsprøver, god musik og ikke mindst masser af smil. Et lokalt jazzband var med til at løfte stemningen med deres skønne toner. Trods regnen spillede de under en stor overdækning, som var sat op specielt til dagen, så musikken kunne spille i tørvejr.
Besøgende kunne nyde lækre snacks, lade sig inspirere af butikkens udvalg og opleve den særlige atmosfære, som Butik Square er kendt for. Med dannebrogsflag og god stemning i luften blev det en dag, der både fejrede butikkens rejse og det stærke fællesskab omkring den.

Foto: Jan Carlsson