Fischer forstærker forsvaret i Lyngby Boldklub

Foto: Lyngby Boldklub, Rasmus Falck

.

Lyngby Boldklub henter den 21-årige midtstopper Mikkel Fischer i FK Haugesund, hvor han det seneste år er noteret for 24 kampe i Eliteserien.

Sportschef Nicas Kjeldsen løftede i sidste uge sløret for, at der fortsat manglede en brik til holdet i dette vindue, men nu er der hentet en forstærkning til forsvaret.

“Mikkel er en stopper i en god alder, hvor fremtiden passer godt med “kontraktlængden” , og det vi gerne vil. Vi har Neil på leje, og vi tror, at Storm er på rampen til et salg, så vi føler, at det er rettidig omhu og god timing. Selvfølgelig kan det blive et luksusproblem i foråret, når vi får Storm klar igen, men det må vi tage med,” siger sportschefen, der fortsætter om den nye forsvarsspiller:

“Vi får en forsvarsspiller, der har en fin fart og er god på bolden. Han er godt skolet gennem FCM’s akademi, og han har allerede vist for FC Fredericia, at han kan spille i rækken.”

Mikkel Fischer har sin baggrund på FC Midtjyllands akademi, hvorfra han var udlejet til FC Fredericia i 2023/2024, og derefter har han spillet halvandet år i FK Haugesund, før han nu er klar for De Kongeblå.
“Jeg glæder mig rigtigt meget til at prøve noget nyt. Jeg har haft halvandet fint år i Norge både på det personlige plan og spillemæssigt, men Lyngby er en rigtig god mulighed for mig. Jeg har spillet her på Lyngby Stadion i pokalen, hvor jeg fik et rigtigt godt indtryk af klubben og fansene, der virkelig havde god lyd på i den kamp,” siger Mikkel Fischer, der fortsætter:
“Jeg har haft nogle rigtig gode snakke med Nicas, og jeg talte med Parfait Bizoza, som jeg spillede med i Haugesund, der virkelig har talt varmt om Lyngby, ligesom jeg kender Gustav Fraulo fra FC Midtjylland og har talt med ham også, så jeg føler, det er et godt match, og jeg glæder mig rigtigt meget til at blive en del af det hele her i Lyngby.”

At Lyngby Boldklub skal spille med om oprykning og har en ambitiøs målsætning, tiltaler også Mikkel Fischer.
“Jeg tænker, at foråret bliver rigtigt godt. Jeg har prøvet at spille i top6 med Fredericia, så jeg har spillet i første division før, og jeg er ret sikker på, at vi med hårdt arbejde og den kvalitet, der er i truppen, sammen kan stå distancen,” siger han og fortæller lidt om den type spiller, som fansene vil få at se:
“Jeg er en hurtig stopper og ikke den mest fysiske stopper. Jeg er mere den kloge, der er god på bolden og godt kan lide at sætte spillet nede fra de bageste linjer.”

Mikkel Fischer har første dag på træningsbanerne i dag med resten af truppen, og han får nummer 30.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Af Karen Abell, grafitti vævning . På udstillingen Fibre og..

Med justitsminister Peter Hummelgaard som gæst på rådhuset debatter vi..

Vi har modtaget dette indlæg fra en af vore flittige..