Flying Tiger lukker butik i Lyngby som led i strategisk konsolidering

Flying Tiger Copenhagen har offentliggjort, at deres butik på Klampenborgvej i Lyngby lukker i løbet af foråret 2026. Lukningen sker som en del af en større strategisk konsolidering, hvor kæden samlet set vil nedlægge 18 ud af sine 50 butikker i Danmark.

Beslutningen kommer som led i et ønske om at styrke kædens tilstedeværelse på nøglelokationer og optimere kundeoplevelsen, både fysisk og online. Ifølge kædens nordiske direktør, Martin Sörenhag, har Flying Tiger investeret massivt i digitale løsninger og nye butikskoncepter, som kræver en mere fokuseret tilgang til placeringen af butikker.

“Fremover vil vi være til stede færre steder, men med stærkere oplevelser. Vores webshop vil fortsat gøre det muligt at handle hos os i hele landet,” siger Sörenhag.

Om Flying Tiger

Flying Tiger Copenhagen blev grundlagt af Lennart Lajboschitz med den første butik i København i 1995. Kæden er kendt for sit legende og prisvenlige univers med et bredt udvalg af sæson- og hverdagsprodukter. Flying Tiger Copenhagen indledte sin ekspansion uden for Europa med åbningen af butikker i Japan i 2012. Ekspansionen tog for alvor fart i 2022, hvor adskillige nye markeder blev indtaget på tværs af Asien og Mellemøsten i samarbejde med franchisepartnere.

https://flyingtiger.com/

1 kommentarer

En reaktion

  1. Den dag I lukker butikken på Klampenborgvej i Kongens Lyngby, mister I en fast kunde, som bl a i rigtig mange år har købt et væld af gaver hos jer til børnefødselsdage og til familiens store julepakkeleg.
    For jeg kommer ikke til at farte land og rige rundt efter anden Flying Tiger.
    Der er jo Føtex lige ved siden, som også har en masse brugbare ting til pakkeleg!
    Knud

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Relaterede artikler

Fra torsdag den 19. marts kl. 17.00 inviteres børn og..

Foto: Bjørn Nielsen, PBN-foto . Der opstod tidligere i dag..

Foto: Lyngby Boldklub . Lyngby tog fredag aften en sikker..