Når mørket sænkede sig over de gamle gårde, og vinteren nærmede sig, var det ikke kun kulden, man frygtede. I skovene, moserne og omkring husene lurede ifølge folketroen mystiske og farlige væsner, som kunne lokke mennesker i ulykke. I efterårsferien kan både børn og voksne møde nogle af dem på Frilandsmuseet i Sorgenfri.
I gamle dage var naturen fyldt med kræfter, som menneskene ikke kunne kontrollere eller forklare. Sygdom, død, mislykket høst og voldsomt vejr var en del af tilværelsen, og når noget uforklarligt skete, søgte man ofte svar i folketroen.
Man troede på overnaturlige væsner, som kunne gøre mennesker fortræd, og beskyttelsen bestod blandt andet af amuletter, besværgelser og et stærkt fællesskab.
Historierne opstod i mørket
– Boede man på landet tilbage i tiden, kunne der blive rigtig mørkt om vinteren. Derfor søgte man sammen ved tællelyset på bordet, og der tror jeg, at mange af historierne fra folketroen opstod. Særligt historierne om de farlige væsner, der lurede ude i mørket, fortæller Mette Boritz, der er udstillingsredaktør på Nationalmuseet og ekspert i folketro.
På Frilandsmuseets gamle gårde var fortællingerne engang en naturlig del af livet. De blev fortalt videre fra generation til generation og var med til at forklare den verden, som mennesker levede i.
Smukke kvinder, mareridt og mystiske lys
Blandt folketroens mange væsner finder vi Huldren, en smuk, men rygløs kvinde, som ifølge fortællingerne opholdt sig i skovene og lokkede unge mænd med sig ind i mørket.
Der var også Maren, som sneg sig ind i husene om natten og gav de sovende mareridt.
Ude i mørket kunne man møde Lygtemanden, hvis mystiske lys kunne vise vej hjem, men lige så ofte lokke folk på afveje.
Og ved moser og vandløb lurede Åmanden, som med sit fortryllende violinspil kunne lokke unge kvinder ud i vandet, hvor de risikerede at drukne.
Folketroen skulle også beskytte mennesker
Selvom historierne kunne være skræmmende, havde de også et praktisk formål. De var med til at sætte grænser for menneskers opførsel og advare mod farer.
– Folketroen handlede til dels om social kontrol. Mennesker, der ikke opførte sig godt i levende live, kunne ende med at gå rundt som hvileløse spøgelser. Og fortællinger om Åmanden kunne forhindre børn i at falde i vandet, forklarer Mette Boritz.
På den måde var de overnaturlige fortællinger både underholdning, advarsler og en måde at skabe orden i en verden, hvor meget var ukendt.
Dengang havde man ikke videnskabens forklaringer
I dag ved vi langt mere om naturens kræfter, sygdomme og vejrfænomener. Men tidligere var menneskene langt mere afhængige af naturen og dens luner.
Når høsten slog fejl, eller sygdom ramte en familie, kunne det være nærliggende at forklare ulykken med overnaturlige kræfter.
– I dag har man videnskaben; det havde man ikke dengang. Derfor søgte man svar i folketroen. Dengang var man underlagt naturen på en helt anden måde og var også meget mere agtpågivende over for naturen, fortæller Mette Boritz.
Mød væsnerne i efterårsferien
I efterårsferien fra den 10. til 18. oktober inviterer Frilandsmuseet i Sorgenfri til Halloween, hvor de gamle fortællinger om folketroens mystiske og farlige væsner bliver bragt til live.
Her kan besøgende blive klogere på, hvad mennesker tidligere frygtede, og hvordan de forsøgte at beskytte sig mod de overnaturlige kræfter.
Både børn og voksne kan blandt andet fremstille deres egne beskyttende amuletter og troldekors og opleve, hvordan overtro og gamle traditioner engang var en vigtig del af hverdagen.
Det bliver en efterårsferie, hvor historie, uhygge og gamle sagn mødes i de autentiske omgivelser på Frilandsmuseet – og hvor man måske skal kigge sig en ekstra gang over skulderen, når man bevæger sig mellem de gamle gårde.
