Fra plejecenter til plejehjem: Et hjem med liv og værdighed

Fra 1. januar 2026 ændrer Lyngby-Taarbæk Kommune betegnelsen for sine fire kommunale plejecentre til plejehjem. Fremover vil Baunehøj, Bredebo, Solgården og Virumgård bære navnet Plejehjem – en beslutning truffet af Ældre- og Omsorgsudvalget for at understrege, at plejeboliger er borgernes eget hjem.

Navneskiftet sker som led i et større fokus på hjemlighed og selvbestemmelse for ældre. Det handler ikke blot om indretning, men om at skabe rammer, hvor livet kan udfolde sig med værdighed og mulighed for privatliv, samvær og personlig frihed. Når ældre flytter i plejebolig, er det deres nye hjem – og det skal både medarbejdere, pårørende og omverdenen kunne mærke.

For at minimere udgifterne udskiftes skiltene kun løbende ved behov. Stillingsbetegnelser justeres ligeledes, så en “plejecenterleder” fremover kaldes “plejehjemsleder”.

Initiativet flugter med Ældrereformens værdier og markerer en vigtig symbolsk og praktisk ændring i, hvordan vi forstår og respekterer ældres bolig- og livsform.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

I Virum-Sorgenfri Avis i efteråret spurgte vi partierne om, hvordan..

Efter en længere pause vender Jonny Hefty & Jøden tilbage..

Allerede i maj måned bad vi de politiske fortælle hvorfor..