Fra sæsonåbent til året rundt – Peter Liep’s Hus fejrer ny æra med 6 retter fra Dyrehaven

Peter Liep’s Hus i Dyrehaven har i årtier været kendt som en sæsonrestaurant, der følger Bakken – men det har Madkastellet nu vendt op og ned på. Det historiske hus i Dyrehaven fejrer den nye æra som helårs-restaurant med “Vildt i Dyrehaven” – en helt særlig 6-retters menu som hylder kronvildt, bær, svampe og urter fra skovens eget spisekammer.

København, august 2025 – Når kronhjorten brøler i Dyrehaven, og skoven folder sig ud i efterårets gyldne toner, inviterer Peter Liep’s Hus til en helt særlig gastronomisk tur i skoven. For hvor Dyrehavens restauranter historisk set har lukket ned i takt med, at bladene bliver gyldne, skruer Peter Liep’s Hus omvendt op for gastronomien. Med efterårsmenuen “Vildt i Dyrehaven” bydes gæsterne på seks delikate retter, der hylder de råvarer, som sensommeren og det tidlige efterår vrimler med i Dyrehaven.

“Der er få steder, hvor man er så tæt på naturen, som her i Peter Liep’s hus. Det er magisk at kunne servere det vildt, som går lige uden for vinduet, at hente svampe og urter direkte fra skovbunden, og at følge sæsonerne så tæt, som vi gør, når skoven i de kommende måneder forvandler sig fra grøn til gyldne toner. Det giver en langt tættere forbindelse til naturen, end når man står og laver mad inde på stenbroen,” fortæller køkkenchef Colin Jollman, der kom til Peter Liep’s Hus i januar i år efter tre år som køkkenchef for Meyers Tårnet på Christiansborg. 

Efteråret stråler i skoven
Det historiske hus Peter Liep’s blev for tre år siden overtaget af Madkastellet og havde inden da primært fungeret som ‘sæson-restaurant’ med åbningstider, der fulgte Bakkens tæt. Men det er slut nu, siger Rasmus Pors, som er partner i Madkastellet:

“Vi kom til for tre år siden, og har skridt for skridt lige så stille fået forvandlet stedet fra sæsonrestaurant til helårsrestaurant. Først fik vi sat gang i frokosten, og nu er Peter Liep’s et sted, hvor man har lyst til at komme hele året – hvad enten det er til frokost efter en sanketur i Dyrehaven, en hurtig revymenu inden Bakken, en julefrokost med kollegerne eller til vinterhygge foran pejsen efter en kælketur,” og fortsætter:

“Køkkenet med Colin i front er skarpt, personalet er en fasttømret stab, der er her hele året, og menuen hylder mere end nogensinde den lokale skattekiste: sikahjort, svampe fra skoven og alt det, vi selv elsker at spise fra Dyrehaven – som efter min mening viser sig fra sin absolut bedste side i sensommeren og efteråret,” slutter Rasmus Pors, der igennem 25 års partnerskab med Jens Junert driver Madkastellet og en lang række restauranter, kantiner og venues på helt unikke – og ofte historiske – lokationer i København og Storkøbenhavn.

Fra 28. august til 6. december 2025 serverer Peter Lieps Hus en særlig efterårsmenu med fokus på vildt og sæsonens råvarer. Menuen byder blandt andet på hjort, svampe og bær, afsluttet med en dessert med blåbær og viol. Der er mulighed for tilkøb af dansk kaviar og efterårstrøfler.

Menuen serveres torsdag til lørdag aften, og kan opleves via værdibeviser.

Læs mere og book bord her: peterlieps.dk/vildt-i-dyrehaven

Om Madkastellet og Peter Liep’s Hus

  • Navnet “Peter Liep’s Hus” stammer fra skovfoged og jæger Peter Liep (1837-1896), der drev stedet som traktørsted fra 1888 til sin død
  • Siden 2022 har Madkastellet drevet Peter Liep’s Hus – og i januar 2025 kom køkkenchef Colin Jollmann til (tidl. køkkenchef Meyers Tårnet m.m.)
  • Peter Liep’s Hus er i år nomineret til “Byens Bedste” Smørrebrød i Berlingske
  • Jens Junert og Rasmus Pors har dannet makkerpar i 25 år og står sammen bag Madkastellet
  • Madkastellet driver udover Peter Liep’s Hus; Brede Spisehus, Mark – bistro og bar, Langelinie Pavillonen, Kilden i Skoven, Brede Høker, Foodspace, Restaurant Smör i Prinsens Palæ på Nationalmuseet og café Smask samt møde- og eventafdelingen på Eksperimentarium
  • Madkastellet har bl.a. specialiseret sig i at finde historiske venues og unikke lokationer i København og omegn

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Udover City Squash Lyngby støtter energiselskabet OK over 3.000 klubber..

Et væld af lokale statister medvirker i DR´s næste julekalender..

Rudersdal Big Band ledsager sangeren Helen Ann, og det hele..