Frederiksdal Slot satser grønt: Nyt træfliesfyr skal sikre bæredygtig varme

Laden som fliesfyret skal stå i, er ved at blive bygget

Forleden besøgte jeg Frederiksdal Slot for at høre nærmere omkring den renovering af slottet der skal foregå de næste par år. Vi bringer senere en artikel om renoveringen.

Jeg faldt imidlertid over et andet spændende projekt som slottet var igang med.
Jeg så de store “ar” gennem slottets græsplæner, ligesom de “ar” der er ved at komme overalt på kommunens vegne i forbindelse med nedgravning af fjernvarmerør. Der er mange ejendomme på slottets område og de skal alle forsynes med varme fra det nye varmeværk. Dog vil husene på den anden side af Mølleåen blive opvarmet ved hjælp af varmepumper.

Det er ikke kun vejene i området der er gravet op. Alle græsplæner i nærheden af slottet bar tydelige spor på at der havde været lagt rør ned i jorden.

I takt med at Lyngby-Taarbæk Kommune graver fjernvarmerør ned overalt, har Frederiksdal Slot valgt en anden vej. Slottets bygninger kan ikke kobles på det kommunale fjernvarmenet, og derfor etableres et lokalt fjernvarmeanlæg, som drives af skovens egne restprodukter – træflis.

Fundamentet er allerede på plads, og rammen til bygningen, der skal rumme fliesfyret, er rejst bag ved den velkendte Juletræsplads. Projektet er i fuld gang og forventes færdigt i efteråret 2025. Lone fra skoven fortæller, at løsningen er både bæredygtig og i tråd med slottets værdier – selvom den ikke er gratis. De træflies, der bruges, kunne tidligere sælges, men i stedet bruges de nu som klimavenlig varmekilde.

Hvorfor træflis?

Træflis er en vedvarende energikilde, der i modsætning til fossile brændsler ikke øger atmosfærens CO₂-indhold. Den CO₂, der udledes ved forbrænding, svarer til den mængde træet optog under væksten. Frederiksdals skovdrift er PEFC-certificeret, hvilket sikrer, at der plantes nye træer for hvert, der fældes – og dermed bindes mere CO₂, end der udledes.

Lokalt produceret og leveret træflis reducerer også behovet for transport og dermed CO₂-udledning.

Høj teknologi og lavt spild

Flisfyret bygges som en lille lade, hvor træet først opbevares og tørres, før det gennem et automatisk system føres til ovnen. Her sikrer et moderne styringssystem optimal forbrænding med lav udledning og minimalt spild. Restproduktet – asken – bruges som gødning og tilbagefører næringsstoffer til jorden.

En løsning med perspektiv

Frederiksdal er med denne løsning selvforsynende med varme. Flisfyret vil kunne dække ikke blot slottets egne bygninger men også omkringliggende boliger, hvor gamle gas- og oliefyr nu udskiftes.


.

Oplagspladsen på marken

I forbindelse med mit besøg, kunne jeg ikke helt lade være med at spørge til slottets holdning til den oplagsplads som skal foregå på marken i forbindelse med fjernvarmearbejdet. Her forholdt slottet sig ret neutralt, forstået på den måde at de hvis der er behov for det i en periode skal afgive et stykke jord til projektet må det være sådan, og på den måde hjælpe til med at parker i nærheden og veje skal undgå at blive blokeret af disse mange rør mm til stor gene og fare for trafikken i de år det står på. Landbrugsjorden skal nok blive til landbrugsjord igen og vil ikke tage skade.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Er dit barn ved at løbe tør for idéer til,..

I perioden 16. august til 14. september 2025 forvandles skoven..

Arkivfoto Selvom børn i vuggestue- og børnehavealderen endnu ikke møder..