Vi besøgte Casper Strunge, formanden for Baadfarten i det store telt hvor “Prins Christian” var ved at blive istandsat og klargjort til næste sæson.
– Kan vi i fællesskab redde sejladsen på vores største sø.
I sidste uge bragte vi en artikel om Baadfarten og de dystre udsigter for rutesejladsen på Furesøen. Responsen var overvældende. Kommentarer væltede ind på både Facebook og i vores kommentarfelt, og læsertallet sprængte alle tidligere rekorder. Flertallet af kommentarerne udtrykte bekymring og frustration over, at sejladsen måske skulle ophøre, men også et håb om, at der kunne findes en løsning.
For at få indsigt i situationen mødtes jeg med Casper Strunge, formand for Baadfarten og Kultur- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune, ved Baadfartens vinterhi nær kanalen ind til Lyngby.
I det store hvide telt ved bredden af kanalen så vi, hvordan håndværkerne var i gang med at reparere og renovere de 130 år gamle både efter en travl sæson. Mødet gav os en bedre forståelse af udfordringerne og mulighederne for Baadfartens fremtid.
Hvem har ansvaret?
Midt i debatten florerede flere usaglige beskyldninger om, at Lyngby-Taarbæk Kommune skulle bære skylden. Dette blev dog hurtigt afkræftet i samtalen med Casper Strunge. Strunge gjorde det klart, at Lyngby-Taarbæk Kommune faktisk ønsker at fortsætte sejladsen. Det samme ønsker Gladsaxe Kommune. Problemet ligger i, at Rudersdal og Furesø Kommuner de seneste år har trukket deres økonomiske støtte og ejerskab (Furesø).
Uden disse tilskud er det ikke økonomisk bæredygtigt at sejle på Furesøen. Lyngby-Taarbæk skatteydere kan ikke forventes at finansiere drift på tværs af kommunegrænser, især når Furesøen kun har én havn i Lyngby-Taarbæk, nemlig Frederiksdal.
En mulig løsning i sigte?
En idé, der har vundet gehør blandt mange, er at starte en forening, “Baadfartens Venner”. Foreningen kunne udføre lobbyarbejde og hjælpe med at samle midler og skabe et bæredygtigt fundament for rutesejladsen.
Et andet forslag er at engagere lokale aktører omkring Furesøen som Hotel Frederiksdal, Furesøbad, Jægerhuset, regattapavillonen og andre virksomheder, der kan få glæde af Baadfartens aktiviteter. Desuden kan samarbejder med skoler og institutioner styrkes, eksempelvis gennem rabatordninger, som
vil øge benyttelsen af sejladsen.
Baadfartens værdi og fremtid
For mange lokale er Baadfarten ikke blot transport, men en kulturel institution med rødder i områdets historie. Sejladsen fra Frederiksdal til Furesøbad ved Farum, er for eksempel en oplevelse, mange husker fra skoleture og familieudflugter.
Hvad angår sejladsen på Mølleåen, Lyngby Sø og Bagsværd Sø er der ingen ændringer – her fortsættes som hidtil. Selv om denne del af Baadfarten stadig har rutetrafik, er der ingen tvivl om at en stor del af aktiviteterne på Baadfarten er charterturister.
Økonomien bag
Baadfarten modtager i dag følgende tilskud:
- Lyngby-Taarbæk Kommune: 1,4 mio. kr.
- Gladsaxe Kommune: 1,2 mio. kr.
- Tidligere tilskud fra Rudersdal: 240.000 kr. (nu bortfaldet)
I sæson 2024 sejlede blot 640 rutepassagerer på Furesøen (søndage i højsæsonen) ud af i alt ca. 14.000 på alle ruter. Dette understreger nødvendigheden af at finde en økonomisk model, der kan styrke interessen for sejlads på Furesøen.
Hvad nu?
En samlet indsats fra kommuner, virksomheder og borgere er afgørende for, at Baadfarten kan genopstå i sin fulde pragt. Strömma, selskabet der er operatør for Baadfarten, vil i 2025 koncentrere aktiviteterne på Lyngby Sø og Bagsværd Sø og som skrevet, kun sejle charter på Furesøen. Frederiksdal vil stadig blive betjent via Mølleåen.
Efter nytår vil der blive taget initiativ til at der kan stiftes en forening ”Baadfartens Venner” der kan arbejde for igen at få rutesejlads på Furesøen.
Foreningen skal startes på privat initiativ – der er ikke kommunen der kommer til at stå for denne forening. Interesserede kan allerede nu skrive til redaktionen der så vil samle de interesserede parter til en snak efter nytår. Du kan sende din mail på baad@vsaonline.dk
Lad os håbe, at Baadfarten på Furesøen stadig har vind i sejlene – fremtiden afgøres i 2025.
