Fuldtid vinder frem i børnehaver og vuggestuer

Antallet af faglærte pædagoger og pædagogiske assistenter, der arbejder fuldtid på dagtilbudsområdet, stiger markant og nærmer sig nu halvdelen af alle ansatte.

Det viser nye tal fra Kommunernes Landsforenings analysemagasin Momentum.

Og denne stigning i antallet af fuldtidspædagoger giver øget kvalitet i arbejdet til glæde for både børn, forældre og ansatte, fortæller dagtilbudsledere, KL, BUPL og FOA.

Begejstret Sofia Osmani

I KL er der hos fungerende formand for Løn- og Personaleudvalget, Sofia Osmani, begejstring over udviklingen. Det kan nemlig være med til at afhjælpe rekrutteringsudfordringerne på det pædagogiske område:

– Derfor er det også meget positivt at se, at det store arbejde, der foregår på mange arbejdspladser rundt om i kommunerne, bærer frugt. Vi skal have alle de gode erfaringer bredt endnu mere ud, så fremgangen kan fortsætte, siger Sofia Osmani og understreger, at det skal ske af flere gode grunde. 

For udover at hjælpe med at afbøde rekrutteringsudfordringerne, så øger de flere timer med faglært, pædagogisk personalekvaliteten i de kommunale dagtilbud og skaber mere sammenhæng for børnene, der oplever færre personaleskift i løbet af dagen.

Fald i sygefraværet

– Flere på fuldtid giver ikke blot flere timer. Det giver kontinuitet, højere faglighed og flere kendte ansigter for børnene. Det giver bedre arbejdsmiljø, færre vikarer og ofte ses også et fald i sygefraværet. Det giver kort og godt mere velfærd. Så der er rigtig mange gode grunde til at fortsætte arbejdet i den retning,« siger hun.

For Sofia Osmani er der ingen tvivl om, at det kræver en fælles indsats fra både ledere og medarbejdere at gøre op med den ’indgroede kultur for deltidsansættelse’ på det kommunale arbejdsmarked. Og her spiller lokale løsninger, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab finder ud af, hvad der fungerer en afgørende rolle.

– Vi kan kun finde de gode løsninger, hvis vi gør det i fællesskab, og når vi tager dialogen på de enkelte arbejdspladser. For det er medarbejderne og lederne, som kender de reelle barrierer og i fællesskab kan skabe muligheder for fuldtid eller flere arbejdstimer, siger hun.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Håndværkere knokler for at give Restaurant Furesøbad en tiltrængt overhaling..

Lyngby Boldklub og den belgiske back Renzo Tytens har fået..

Nogle af Danmarks dygtigste eksperter fortæller om nye trends, tendenser..