Når en kommune gerne vil af med et fredet hus, som ligger i vejen for dens planlagte udvikling, sørger den blot for at undlade at vedligeholde det, og problemet løser sig selv hen ad vejen. Det samme kan ses med de to Furesøbåde. For første gang nogensinde ligger de vinteren igennem i Frederiksdal, begravet af et tykt lag sne og i tyk is. Salige skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller ville rotere i sin grav, hvis han så, at man behandlede bevaringsværdige både på sådan en måde – det er ikke rettidig omhu.
Det er ikke direkte ødelæggende for bådene at ligge i tyk is og udsat for vintervejret, men det er bestemt med til fremme deres forfald og dermed gøre det nemmere for kommunen at skille sig af med dem. Det er kommunens ansvar at få de to både løftet op og på forsvarlig måde opbevaret for vinteren.
Man kan med denne undladelsessynd se, at kommunen til trods for folkelige protester desværre forsætter med dens egen dagsorden. Den ønsker ikke bådfart på Furesøen og har ikke gjort det i flere år. Systematisk har den undergravet mulighederne for denne sejlads ved først ved at tillade, at rutesejladsen blev reduceret fra at sejle lørdage, søn- og helligdage til kun at sejle på søn- og helligdage. I 2024 blev sejladsen yderligere reduceret til kun 7 søndage i sommerferien og endeligt helt nedlagt sidste år. Samtidig hermed har man på bådene helt undladt alt andet vedligehold end det kosmetiske og absolut mest nødvendige.
Der var ikke noget økonomisk rationale for denne nedskæring. Når bådene alligevel lå i vandet, var der kun omkostninger til løn, sociale udgifter og brændstof, og blot 10 passagerer per tur ville dække disse omkostninger. De administrative ekstra omkostninger ved at starte en båd op på Furesøen har jeg ikke medtaget, idet de må regnes for værende tæt på nul. Fra kommunens side har man som argument blandt andet udtalt, at der ikke var tilstrækkeligt med passagerer til at retfærdiggøre rutesejlads, men i de syv dage, bådene sejlede rutesejlads i 2024, lå belægningsprocenten mellem 50 og 75 (en belægningsprocent på 100 er ikke realistisk).
Den stadig ringere rutesejlads gjorde, at Furesø Kommune fra og med 2024 valgte at trække sig ud af Baadfartsudvalget og spare sit tilskud. Året efter trak Rudersdal Kommune også sit tilskud. Denne nedadgående spiral gjorde, at Lyngby-Taarbæk Kommune i 2025 nu kunne meddele, at rutesejladsen på Furesøen helt ville blive indstillet. De folkelige protester har nu bevirket, at der alligevel i et begrænset omfang vil blive sejlet rutesejlads på Furesøen i 2026, men kun med båden Furesøen. Hjortholm skulle igennem en større renovering for at kunne fortsætte, hvor især udskiftning af flere bundplanker vil være bekostelig. Ligesom i eksemplet med det fredede hus, har man bevidst ladet bådene forfalde til et niveau, hvor det siges at være for dyrt at forsætte sejladsen.
I foreningen Baadfartens Venner arbejder vi for at bevare denne kulturhistoriske perle. Hvem der ejer bådene, eller hvem der driver dem, har vi ingen holdning til. Vi synes, det vil være synd ikke at bevare de historiske både, men har forståelse for, at der måske skal nye både til. Skov- og Naturstyrelsen ser gerne, at der indføres el-drift, og kunderne kunne godt ønske mere komfortable både med bedre udsyn og med toilet. Mange ville dog savne de hyggelige historiske både.
