Lyngby Karate Klub kan bryste sig af en bemærkelsesværdig præstation: Hele seks kæmpere fra klubbens hold Gråbælterne er udtaget til det danske landshold, som i juli skal repræsentere Danmark ved verdensmesterskaberne i karate under WUKF (World Union of Karate-Do Federations).
VM finder sted i Malmø Arena fra den 9. til 13. juli og samler nogle af verdens dygtigste karateudøvere. Her skal de danske landsholdskæmpere dyste mod stærke konkurrenter fra hele kloden.
De seks udtagne kæmpere fra Gråbælterne er:
- Blanca Romero Bouza, senpai
- Mikkel From Guhle, senpai
- Ignacy Marciniak, senpai
- Christian Nygaard Johansson, sensei
- Rune Abrahamsson, sensei
- Dan Kristensen, sensei
Deltagerne er noteret i den rækkefølge som de kan ses på billederne
Træningen op til VM er allerede i fuld gang, og holdet lægger ikke skjul på deres ambitioner. I pinsen tager de seks kæmpere på træningslejr på Karate Hovedkvarteret for at finpudse teknikken og styrke formen. Det er sidste intensive ryk, inden de i juli skal op på den helt store scene.
“Vi har et stærkt og dedikeret hold, og vi går målrettet efter at gøre en god figur for Danmark,” lyder det fra trænerstaben.
Med både unge talenter og erfarne instruktører på holdkortet er der store forventninger til Gråbælterne ved VM. Lyngby Karate Klub og hele lokalsamfundet følger spændt med og ønsker kæmperne held og lykke i Malmø.’