Skærende kontraster i hjemmeplejen: Skal vi flytte kommune, når vi bliver ældre?
“Det er lidt et skrækscenarie at se oversigten over kvaliteten i hjemmeplejen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Skal vi flytte til vore to sydlige nabokommunen når vi bliver ældre.?”
Denne tanke melder sig hurtigt, når man dykker ned i den nyeste rapport om ældreplejen i de danske kommuner. Undersøgelsen, som inkluderer 98 kommuner, placerer Lyngby-Taarbæk Kommune blandt de absolut lavest rangerede. Med en samlet score på 3,7 ud af en skala fra 3,5 til 4,5, er det kun 5 kommuner der klarer sig dårligere.
Desværre er situationen heller ikke opløftende i nabokommunen mod nord, Rudersdal, der trods alt ligger omkring 19 pladser højere. Gladsaxe og Gentofte klarer sig derimod betydeligt bedre og placerer sig solidt i den gode del af midterfeltet med en score på 4,0. på hhv en 43. og 44. plads.
Forklaringer om letbaneprojekter og udligningsordninger holder ikke vand, når man ser, at både Gladsaxe og Gentofte deler de samme vilkår. (Gentofte dog ikke med letbane)
Tilbage i forbindelse med seneste kommunalvalg i 2021, spurgte vi partierne om deres holdning til ældrepleje. Dengang lød det fra de Konservative og borgmester Sofia Osmani:
“Det skal være trygt at blive gammel i Lyngby-Taarbæk Kommune.”
SF udtalte: “Vi kan forbedre ældreplejen, både ældreboliger og hjemmehjælp, så alle ældre oplever en omsorgsfuld og respektfuld pleje.”
Og fra Venstre kom denne kommentar: “Vores kommune bruger 4. flest penge på vores ældrepleje, men leverer en dårligere service end vores nabokommuner.”
Da vi spurgte tilbage i 2021 var det faktisk kun disse 3 partier der overhovedet havde hjemmeplejen med som punkt. Det viser at det er ikke et punkt der er særlig højt prioriteret hos politikerne.
Disse udsagn viser tydeligt, at problemerne var kendt allerede før seneste valg. Det gør det svært at tage valgløfterne seriøst i dag, hvor der ikke er sket synlige forbedringer. Det står i skarp kontrast til kommunens økonomiske position som den fjerderigeste kommune i landet, kun overgået af Hørsholm, Rudersdal og Gentofte.
Rapporten forklarer, at der er arbejdet med forbedringer, men realiteten i hjemmehjælpen fortæller en anden historie. Det er et lavtlønsområde, hvor det er svært at tiltrække kvalificeret personale. Mange steder halter det også i den administrative ledelse. Kommunen investerer betydeligt i uddannelse af sosu-assistenter og -hjælpere, men disse investeringer går til spilde, hvis arbejdsmiljøet er så belastende, at medarbejderne forlader jobbet kort efter endt uddannelse.
Desværre oplever mange elever på plejehjem og i hjemmeplejen, at de ikke får den nødvendige oplæring, fordi vejlederne ikke har tid til at tage sig af dem. Det er ikke tilfældet overalt, men der findes flere eksempler på, at denne problematik er udbredt.
Et konkret eksempel fra vores dækning kort efter kommunalvalget i 2021 viser, hvordan det kan se ud i praksis:
“Gurli på 91 år får Lyngby-Taarbæk kommunes hjælp både til personlig pleje og til rengøring i hjemmet. – Jeg er rigtig glad for den hjælp, jeg dagligt får fra Kommunen til den personlige pleje, men jeg er ikke tilfreds med, at jeg hen over sommeren har fået aflyst hjælpen til rengøring og ikke har fået gjort rent i 6 uger, der kan være en sundhedsrisiko forbundet med det, siger Gurli Alsing, der bor på Frederiksdalsvej i Virum. Gurli kan ikke forstå, at hun gentagne gange får aflyst sin hjælp med kort varsel, så jeg henvendte mig til Kommunens hjemmepleje for at høre forklaringen. Selv om borgerne selvfølgelig skal modtage den hjælp, de er berettigede til, kan der være årsager, der gør det umuligt at opfylde. I et skriftligt svar forklarer Charlotte Aagaard, der er centerchef for Sundhed og Omsorg: “Jeg kan på grund af tavshedspligt ikke udtale mig om enkeltsager, men vil fortælle, at vi, ligesom flere andre kommuner, hen over sommeren desværre har haft udfordringer med rekruttering af afløsere for vores faste personale, som skulle afvikle ferie. For at få det hele til at hænge sammen, har vi derfor i en periode været nødt til at prioritere i opgaverne, så borgere, der har behov for personlig hjælp og pleje, fik den hjælp, de har behov for. Nu er sommerferien overstået, og for de fleste er hjemmeplejen tilbage til normalen. Dog vil der desværre stadigvæk nogle få steder kunne opleves vikarer og prioriteringer, da vi her efter sommeren har en del jobs, der mangler at blive besat. Men det har vi stærkt fokus på.” 16. september 2021″
Man må håbe, at “stærkt fokus” ikke blot er endnu en talemåde, men omsættes til konkrete handlinger. Ældre fortjener mere end pæne ord.
Landsdækkende undersøgelse: Flertallet af ældre tilfredse med hjemmehjælpen
For første gang nogensinde er de ældres tilfredshed med hjemmehjælpen blevet kortlagt på tværs af alle landets 98 kommuner. Resultaterne fra den nye, landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse viser, at 78 % af modtagerne er tilfredse med den hjælp, de får. Kun 7 % er utilfredse, mens 15 % er neutrale.
Undersøgelsen, der blev gennemført mellem november 2024 og februar 2025 som en del af ældrereformen, bygger på svar fra ca. 53.000 ældre borgere over 67 år – ud af i alt 123.000 adspurgte. Det giver en svarprocent på 43 %.
I cirka tre fjerdedele af landets kommuner udtrykker over 72 % af borgerne tilfredshed med hjemmehjælpen. Geografisk set klarer Jylland, Fyn og ø-kommunerne sig bedst, hvor 42 ud af 52 kommuner ligger over landsgennemsnittet. På Sjælland og omegn gælder det kun for 11 ud af 46 kommuner.
Undersøgelsen dækker også borgernes oplevelse af kontinuitet og selvbestemmelse. I mere end halvdelen af kommunerne svarer mindst 75 % af borgerne, at de i høj eller nogen grad møder de samme medarbejdere og har indflydelse på den hjælp, de modtager.
Ældreminister Mette Kierkgaard siger:
– Det er rigtig positivt, at så mange borgere er glade for den pleje og hjælp, de får. Det er et velfortjent skulderklap til de mange dygtige medarbejdere i ældreplejen.
Hun ser samtidig undersøgelsen som et vigtigt redskab til at måle effekten af ældrereformen og arbejde videre med at styrke kvalitet, kontinuitet og selvbestemmelse i ældreplejen.
Fremover vil undersøgelsen gentages hvert andet år og udgøre et fast målepunkt for ældreområdet i Danmark.
“kommunen er jo ikke stolt af denne undersøgelse”.
Ser vi på den lokale underøgelse i Lyngby-Taarbæk Kommune er man allerede igang med tiltag til at forbedre hjemmeplejen, kommunen er jo ikke stolt af denne undersøgelse.
– “Vi må konstatere, at vi ligger under gennemsnittet, og det er vi ikke tilfredse med. Det er vores ansvar, at borgerne oplever en hjemmepleje af høj kvalitet, og derfor tager vi resultatet alvorligt,” siger Karen-Marie Pagh Nielsen formand for Ældre- og Omsorgsudvalget i Lyngby Taarbæk.
Lyngby-Taarbæk Kommune får en samlet score på 3,7, hvor landsgennemsnittet er 4,0. Vores nabokommuner scorer mellem 3,9 og 4,0. Undersøgelsen måler tilfredsheden på flere forskellige parametre. For eksempel viser undersøgelsen også, at mange borgere oplever tryghed ved medarbejderne, og at hjælpen i høj eller nogen grad kommer som aftalt.
– “Der er flere elementer i undersøgelsen, som vi kan bygge videre på. Men vi er ærgerlige over, at den samlede score ikke er god nok. Vi var klar over, at der har været udfordringer, herunder med rekruttering af medarbejdere og højt sygefravær, men den udvikling er heldigvis allerede vendt. Sygefraværet er faldet markant, ligesom antallet af ledige stillinger. Vi skal stadig gøre det bedre og arbejder derfor også løbende med en lang række initiativer i 2025,” fortsætter udvalgsformanden.
Kommunen har allerede iværksat en række tiltag, blandt andet:
· Fortsat fokus i hjemmeplejen på kontinuitet, borgernes oplevede kvalitet og tættere dialog med borgere og pårørende.
· Forbedring af forholdene for medarbejderen, herunder mere fleksible arbejdstider, bedre tilbud om efteruddannelse, belønning for at gå på fuld tid m.m. Resultatet er markant fald i sygefravær, færre ledige stillinger og flere på fuld tid.
· “Åben telefon” hver anden måned, hvor borgere og pårørende har mulighed for at henvende sig direkte til kommunen.
· Fastholdelse af omsorgsbesøg, selvom det ikke er et krav. Der sker uden visitation, hvor der besøges ældre, som har behov. Der er gennemført mere end 800 af disse.
- Dobbeltbemanding på besøg hos de ældre, når borgeren har behov for det.
- En ny tilfredshedsundersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere som led i en partnerskabsaftale med FOA. Resultaterne forventes klar i november 2025.
– “Undersøgelsen giver os et signal om, hvor vi står, og vi har et ansvar for at forbedre os. Vi ser det som en anledning til at følge endnu tættere op og målrettet arbejde videre med kvaliteten i hjemmeplejen. Vi har igangsat initiativer, men ting tager tid og jeg håber og forventer, at vi ser forbedringerne slå igennem i den næste tilfredshedsundersøgelse,” afslutter udvalgsformanden.
Her kan du læse selve undersøgelsen
