Hjemmeplejen fejler gang på gang – læserbrev

Modelfoto
.

I 2024 havde min nu afdøde hustru brug for hjælp i hjemmet via hjemmeplejen. Indtil da ordnede jeg alt lige fra mad til personlig pleje, da hun ikke havde kræfter til selv at komme på toilettet, eller i bad. Hjemmeplejen kom ikke på de aftalte tidspunkter, havde ikke de nødvendige oplæringer i forbindelse med afsluttende kemoterapi i hjemmet.
Der var aftalt kvindelig Hjemmepleje til den intime pleje, hvilket man også i første omgang så stort på. Hele forløbet som strakte sig over et par måneder indberettede jeg til borgmesteren, som skrev tilbage…bekræftede forløbet, og beklagede meget.
Den ansvarshavende for Hjemmeplejen på det tidspunkt, fik formentlig en opsang, eftersom hun ringede mig op, beklagede og kom som forventet med en masse “søforklaringer”. 
Efterfølgende kom det opsøgende paleative team fra Herlev hospital, bekræftede også situationen,  greb ind fordi det både var for dårligt og uværdig for min hustru og mig. To dage senere bliv hun indlagt på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice, hvor hun fik en fantastisk pleje i seks uger, indtil hun gik bort.

Min pointe med at skrive dette, er at der er uden tvivl er mange problemer i Hjemmeplejen rundt om i landet, men desværre er det tilsyneladende velkendt at Lyngby Tårbæk Kommune er en af de ringeste til at tage vare på de syge og svage.
Tilsyneladende er det ikke meget bedre med børn og unge heller.

Intet er blevet bedre, uanset hvad kommunalbestyrelsen og andre folkevalgte i kommunen mener. Gad vide hvor de får de fejlagtig oplysninger fra,….eller er de bare ligeglade, for dårlige i deres arbejde eller hvad…ja jeg spørger bare.

En meget bekymret borger i Lyngby Tårbæk Kommune.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Troels Bennike flankeret af Forskningschef Karsten Bo Larsen og Cheføkonom..

Hos Lyngby Karate Klub / Gråbælterne er karate ikke kun..

Butikken nåede kun at være i drift i få måneder,..