Der vil blive smagt, høstet, handlet og danset, når museet for tredje år i træk slår dørene op til årets store marked.
Du kan gå på opdagelse i boder med lækre lokalproducerede varer, smage på historiske grøntsagssorter, møde museets frivillige og prøve kræfter med godt gammeldags håndværk.
Pladsen summer af liv med folkemusik og folkedans – og i år rykker Høstmarkedet for første gang op til de to store marker ved museets hovedindgang, tæt på den nyåbnede Café Høstak.
Glæd dig til en weekend fyldt med godt håndværk, lækre råvarer, levende historie og gamle traditioner.
Hvornår? den 26.-27. september.






