Så var det sidste gang i år
I søndags skinnede solen sporadisk og tak for det. Stemningen var god og de mange boder bugnede med brugte cykler, tøj til førskolebørn og en chemise til farmor Anna fra Vedbæk, en wienerstige, bøger og LP-plader Donovan og Dylan var rigt repræsenteret … Dylan især.
Mens man gik og kiggede, skulle man eller skulle man ikke. Der var en stand tæt ved indgangen, som havde cirka 30 Kim-bøger i udbud (Dem vi husker fra tresserne og frem til midtfirserne) og de har så stadig valeur for alle var væk ved frokosttid.
Levende musik
Anne Holt sang Nikolai spillede på flere guitarer. Tira på mange trommer og Henrik Raabo spillede en fin bas.
Folk klappede, da bandet skulle have pause. Det blev et kort hvil. Og allerede da musikkerne var ved at gøre klar til anden tur med vægt på svenske sange, ja, så klappede vi igen.
En god time senere tyndede det ud. Folk fortrak til egne biler og cykler.
Det var i øvrigt mig, der løb med wienerstigen.
Vi ses derude om et halvt år