Hvad vil vi med Lyngby?

Lyngby Hovedgade med den gamle husrække. Billedet er taget fra Tårnborg der også er nedrevet nu.

.

Omkring år 1700 kom en fransk rejsende til Lyngby. Stående på Kirkebakken blev han så betaget af den dengang vide udsigt over marker, skove og hele Lyngby Sø, at han begejstret erklærede, at Lyngby måtte være en af de smukkeste landsbyer på Sjælland.

Skønheden er sidenhen falmet – Lyngby har været udsat for en udefra kommende kraft kaldet ”udvikling”. Nogle mener, at det er en uafvendelig kraft, som man bare skal indrette sig efter, men den er i høj grad menneskeskabt og menneskestyret.
Når man i gamle dage byggede nyt, var det normalt at afsætte 10% af byggesummen til udsmykning, men i en tid, hvor vi aldrig har været rigere, tilsidesættes sådanne hensyn af ønsket om effektivitet og stramme byggebudgetter. Politikerne har igennem mange år vedholdent arbejdet på at gøre Lyngby til et moderne handelscentrum, som kan tiltrække kunder langvejs fra, men har i denne proces glemt Lyngby borgenes behov for en hyggelig bykerne uden unødig støj og luftforurening. Som konsekvens heraf bliver den ene øjebæ efter den anden opført, totalt uden hensyn til helhed og bymiljø. Lyngby mister som by i den grad tiltrækningskraft.

Lyngby blev aldrig købstad, men fik som fabriksby alligevel en samling af bytjenester, såsom handel, håndværkere, læger, apotek, postbefordring og kroer. Det har altid været en driftig by, og selvfølgelig skal Lyngby også i fremtiden være en vigtig handelsby for området, men det indebærer jo ikke nødvendigvis, at man skal erstatte bykernens ældre bebyggelse med betonklodser, eller at man kvæler byen i biler. I Centraleuropa har man mange steder forstået at bevare de historiske bymidter og har mange steder gjort bymidten bilfri, hvilket bestemt ikke har skadet handelen. I Utrecht, hvor man har lavet flere gader bilfri, ville man et af stederne lave en sivegade (langsom kørsel på fodgængernes præmisser), men de handlende i gaden protesterede kraftigt. De ville have en rigtig gågade, det gav mere handel. I Wien nedlagde man sporvognene i en gade, fordi der parallelt var bygget metro. Det medførte et øjeblikkeligt fald i handlen, men da man så gjorde gaden til gågade, steg handlen kraftigt.

Det er kraftigt blevet diskuteret, hvor vidt Lyngby Hovedgade skal gøres til gågade. I den forbindelse bør man være opmærksom på, at der foran hver butik kan holde to biler parkeret, men ombygget til gågade, vil der komme væsentlig flere mennesker forbi.

Spørgsmålet om biler i Lyngby bliver meget ofte en sort/hvid diskussion. Selvfølgelig skal der være plads til biler i Lyngby, men der skal også være plads til gående, cykler og vores nye letbane. Lyngby Hovedgade og Lyngby Torv behøver ikke at fungere som parkeringspladser. Der er i tæt afstand næsten altid ledige pladser under jorden. Omkring år 1700 kom en fransk rejsende til Lyngby. Stående på Kirkebakken blev han så betaget af den dengang vide udsigt over marker, skove og hele Lyngby Sø, at han begejstret erklærede, at Lyngby måtte være en af de smukkeste landsbyer på Sjælland.

Skønheden er sidenhen falmet – Lyngby har været udsat for en udefra kommende kraft kaldet ”udvikling”. Nogle mener, at det er en uafvendelig kraft, som man bare skal indrette sig efter, men den er i høj grad menneskeskabt og menneskestyret.
Når man i gamle dage byggede nyt, var det normalt at afsætte 10% af byggesummen til udsmykning, men i en tid, hvor vi aldrig har været rigere, tilsidesættes sådanne hensyn af ønsket om effektivitet og stramme byggebudgetter. Politikerne har igennem mange år vedholdent arbejdet på at gøre Lyngby til et moderne handelscentrum, som kan tiltrække kunder langvejs fra, men har i denne proces glemt Lyngby borgenes behov for en hyggelig bykerne uden unødig støj og luftforurening. Som konsekvens heraf bliver den ene øjebæ efter den anden opført, totalt uden hensyn til helhed og bymiljø. Lyngby mister som by i den grad tiltrækningskraft.

Lyngby blev aldrig købstad, men fik som fabriksby alligevel en samling af bytjenester, såsom handel, håndværkere, læger, apotek, postbefordring og kroer. Det har altid været en driftig by, og selvfølgelig skal Lyngby også i fremtiden være en vigtig handelsby for området, men det indebærer jo ikke nødvendigvis, at man skal erstatte bykernens ældre bebyggelse med betonklodser, eller at man kvæler byen i biler. I Centraleuropa har man mange steder forstået at bevare de historiske bymidter og har mange steder gjort bymidten bilfri, hvilket bestemt ikke har skadet handelen. I Utrecht, hvor man har lavet flere gader bilfri, ville man et af stederne lave en sivegade (langsom kørsel på fodgængernes præmisser), men de handlende i gaden protesterede kraftigt. De ville have en rigtig gågade, det gav mere handel. I Wien nedlagde man sporvognene i en gade, fordi der parallelt var bygget metro. Det medførte et øjeblikkeligt fald i handlen, men da man så gjorde gaden til gågade, steg handlen kraftigt.

Det er kraftigt blevet diskuteret, hvor vidt Lyngby Hovedgade skal gøres til gågade. I den forbindelse bør man være opmærksom på, at der foran hver butik kan holde to biler parkeret, men ombygget til gågade, vil der komme væsentlig flere mennesker forbi.

Spørgsmålet om biler i Lyngby bliver meget ofte en sort/hvid diskussion. Selvfølgelig skal der være plads til biler i Lyngby, men der skal også være plads til gående, cykler og vores nye letbane. Lyngby Hovedgade og Lyngby Torv behøver ikke at fungere som parkeringspladser. Der er i tæt afstand næsten altid ledige pladser under jorden.

Byrådet reagerer temmelig tonedøvt, når det med vold og magt vil have endnu flere biler ind i byen, og når det på Kastanievej vil bygge endnu en øjebæ i form af et grimt parkeringshus. Lad nu letbanen blive implementeret og få lov til at gøre det, den er bygget til, nemlig at lette samfærdslen og få flere til at lade bilen stå. Med stoppested lige udenfor Storcenteret og Magasin og kun 50 meter fra Lyngby Hovedgade kan det ikke blive mere centralt, og for dem, som bor tæt ved en letbanestation, er letbanen en langt bedre løsning end at tage bilen. Med niveaufri indstigning vil det lette transporten for ældre med rollator eller kørestol og for familier med barne- eller klapvogn. I stedet for at fokusere så meget på P-pladser i byen, er det vigtigere at få lave nogle gode ”Park and Ride” anlæg ved nogle af letbanestationerne,som det for eksempel er sket i Odense.

Byrådets seneste planer om at gøre stationspladsen smallere og så bygge 3 – 4 etagers høje karréer på den nordvestlige del er helt håbløst. Torvet vil blive en lang bred gade med motorvej i 1. sals højde på den ene side og beton højhuse på den anden side. Et sted, hvor vinden kan fyge igennem, og som for de rejsende vil fremstå som et meget lidt attraktivt sted. Stationspladsen bør derimod åbnes, gøres grønnere og sammen med et bilfrit og attraktivt Likørstræde danne en indbydende port til Lyngby.
___________________________________________________________________________

Denne artikel er bragt i den trykte udgave af Lyngby-Taarbæk Avis den 15. januar 2026