Når butikkerne åbner i dag lørdag den 27. december efter julens helligdage, er der traditionen tro mange, som skal have byttet en julegave eller to.
En prognose fra Dansk Erhverv forudsiger, at hver fjerde dansker skal have byttet mindst én julegave. Forventningen er, at der samlet set skal byttes gaver for omkring 600 millioner kroner.
I Lyngby Storcenter kan du mellem kl. 10 og 20 bytte julegaver i de enkelte butikker, som ofte har udvidede bytteregler (f.eks. 365 dage hos Tøjeksperten/Legekæden), men du har altid 14 dages returret på gavekort (med gebyr) eller køb. Det gælder generelt for for bytte i fysiske butikker. Sørg for at medbringe kvitteringen for bytte/retur, og tjek den specifikke butiks regler, da visse varer som mad og spiritus ikke kan returneres.
Især tøj skal byttes
Det viser opgørelsen fra Dansk Erhverv. Boligtilbehør er på andenpladsen over gaver, der skal byttes, mens elektronik, sko og kosmetik deles om tredjepladsen.
Når det gælder onlinekøb, er udgangspunktet 14 dages fortrydelsesret. Mange netbutikker har ifølge Bo Dalsgaard, fagchef i Dansk Erhverv, udvidet fortrydelsesretten eller tilbyder bytteret, så gaverne også kan byttes efter jul.
Hver fjerde kunde, der bytter gaven i en fysisk butik, ender ifølge undersøgelsen med at bruge alle pengene, som de får for den byttede gave, i butikken.
Og cirka hver ottende kunde bruger faktisk flere penge i butikken, end de får retur for gaven.




