Landets 98 kommuner kunne i 2024 tilsammen spare ca. 32,8 milliarder kroner – ca. 8 procent af deres samlede nettodriftsudgifter – hvis de havde prioriteret og anvendt ressourcerne ligesom den mest udgiftseffektive kommune, som igen i 2024 var Vejle. Det viser en ny CEPOS-analyse.
Lyngby-Taarbæk Kommune kunne ifølge analysen spare 10 pct. af kommunens udgifter, hvis den gjorde ligesom Vejle, som siden 2011 har været den mest udgiftseffektive kommune i landet. Dermed ville en lønarbejder familie i Lyngby-Taarbæk kunne spare 12.435 kr. i skat. Analysen giver ikke konkrete anvisninger på, hvordan man som kommune kan lære af Vejles eksempel. Den konstaterer blot på makro niveau, at det ville være en fordel at gøre det.
Behov for mere fokus i debatten
Den enkelte kommunes udgiftseffektivitet har stor betydning for, hvor meget borgerne betaler i skat og derfor også for deres privatøkonomi. Derfor burde der i den lokale kommunalpolitiske debat være langt mere fokus kommunens effektivitet og beskatningsniveau, siger forskningschef i CEPOS Karsten Bo Larsen.
Hvor stort er potentialet?
I analysen har man beregnet ”kommunepotentialet”, som sammenligner hver kommunes faktiske udgifter med udgiftsbehovet.
Udgiftsbehovet er et udtryk for kommunens forventede udgifter, når man tager højde for kommunens befolkningssammensætning. Udgiftsbehovet kan altså fortolkes, som de udgifter kommunen ville have, hvis den opførte sig som en landgennemsnitlig kommune med en tilsvarende befolkningssammensætning. Udgiftsbehovet bliver beregnet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet baseret på antal skolebørn, plejekrævende ældre, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere samt mange andre parametre.
Kommunepotentialet udtrykker, hvor meget en given kommune kunne spare årligt, hvis den havde indrettet sig som den mest udgiftseffektive kommune (kommunen med de laveste faktiske udgifter set i forhold til det forventede udgiftsniveau).
Uden at gå ud over velfærden
Langt de fleste kommuner har ifølge Karsten Bo Larsen et betydeligt potentiale for at omprioritere og effektivisere, uden bunden går ud af den lokale velfærd set i forhold til niveauet andre steder i landet.
– Det er ellers en helt anden historie man hører fra en lang række kommuner i øjeblikket, siger han og fortsætter:
– Det er naturligvis også det nemmeste for kommunerne, hvis de kan få regeringen til at give dem endnu flere af skatteydernes penge. Det er derimod langt vanskeligere at løse den primære kommunalpolitiske kerneopgave med at foretage lokalpolitiske prioriteringer og drive kommunen effektivt.
De mindst effektive kommuner er Lolland, Bornholm, Halsnæs, Ballerup og Morsø, der alle ville kunne spare mellem 14 og 19 procent af deres udgifter. Det svarer til, at skatteprocenten er 6,6 til 8,6 procentpoint højere end nødvendigt, eller at en lønarbejder familie betaler mellem 35.000 kroner til 46.000 kroner mere i skat end nødvendigt.
Du kan se CEPOS-analysens resultater for landets kommuner her:
