Teater og duftende julegodter, julemad, gløgg og kakao i lange baner – og ikke mindst – lys i vintermørket
I dag lørdag den 13. december er der ekstra god grund til at tage dine venner og familien med på Frilandsmuseet, hvor der er Lucia-optog kl. 17.
Men hvorfor ikke gøre en hel dag ud af det? Museet har åbent hele dagen fra kl. 10-18, hvor der som i de andre juleweekender vil være teater og hyggelige aktiviteter for børn og deres forældre og bedsteforældre.
Historien bag Luciaoptogene
Det hele begyndte på Sicilien, hvor Lucia blev født i 283. Hendes mor led af en dødelig sygdom, som ingen kunne helbrede. Som et sidste desperat forsøg tog mor og datter på en pilgrimsrejse til den Hellige Agathas grav, og her bad Lucia for sin mor. Underet skete, og moderen blev rask.
Lucia blev så taknemmelig, at hun besluttede at gå i kloster, og hun forærede hele sin medgift til fattige. Det gjorde hendes forlovede så vred, at han angav hende til myndighederne, som på det tidspunkt forbød folk at tilslutte sig kristendommen. Hun blev først dømt af kejser Diocletians til at arbejde på bordel, men selv 1000 mand kunne ikke trække hende derhen. Så smurte man hende i harpiks og olie for at brænde hende, men flammerne fortærede hende ikke. Til sidst tog bødlen sit sværd og jog det gennem hende, så hun døde den 13. december 304.
Slog rødder i Skandinavien
Myten om den unge pige spredte sig gennem Tyskland til Skandinavien. Traditionen med af fejre hendes dødsdag fik især næring af, at indtil en kalenderreform i 1700 var hendes dødsdag, den 13. december, årets korteste dag. I forvejen var der knyttet mange både kirkelige og folkelige traditioner til den dag.
Efter Reformationen 1536 forsvandt fejringen af Lucia officielt i Danmark, men fortsatte på forskellige måder i Sverige.
Skønhedskonkurrence
I Sverige har man fejret lucianatten eller Lusse-natten, som den kaldes, siden 16-1700-tallet. Selve skikken med Lucia-optog, hvor unge piger bærer lys og synger, er dog ikke så gammel. Den stammer fra 1928, hvor en svensk avis kårede Stockholms Lucia. I dag har hver eneste svenske by sin egen Lucia, og alle Luciaerne deltager i konkurrencen om at blive hele Sveriges Lucia.
De første danske Lucia-arrangementer blev så vidt vides genindført i Danmark i 1944 på foranledning af journalisten H. T. Meyer fra ugeavisen Week-end. Der blev arrangeret en Luciafest, der efter svensk forbillede formede sig som en skønhedskonkurrence, hvor ugebladets læsere kunne stemme på, hvem der skulle være luciabrud.
Foreningen Nordens generalsekretær, Frantz Wendt, gjorde en stor indsats for at udbrede luciatraditionen i besættelsesårene, og allerede da nåede den også ud til mange børnehaver, skoler, plejehjem. Især efter krigen, da det blev lettere at få fat i lys igen, fik traditionen et boom og bredte sig over hele landet.
Den danske Lucia er dog i høj grad en institutions-Lucia i modsætning til den svenske, der oprindeligt udfoldede sig i hjemmene. Men luciaoptogene er blevet en tradition, der hvert år vækker stor glæde på mange institutioner, og flere og flere steder har også kirker taget traditionen til sig.
Kilde: Kristeligt Dagblad
