Rustenborgvej 16, Lyngby
.
I Lyngby-bogen 2025 omtalte jeg at en Ventegruppe i Virum blev angivet af en stikker, og artiklen blev venligt omtalt i Virum-Sorgenfri Avis sidste år!
Jeg har i mellemtiden fundet frem til ved at studere Ib Birkedal Hansen Gruppens retssag, informationer om en anden gruppe i Lyngby, der blev angivet til Gestapo, som torturerede
Dem til at angive andre sabotører, iblandt dem Virum modstandsgruppen.
Efter den 4. maj 1945 ophørte tyskernes besættelse af Danmark. Herefter gennemførte domstolene et retsopgør mod tusindvis af danskere, der havde samarbejdet med tyskerne. Blandt de værste var de 15 medlemmer af Ib Birkedal Hansens gruppe. I besættelsens sidste år torturerede de hen mod tusind modstandsfolk, men en restriktiv arkivlov, har forhindret at deres vidnesbyrd i retssagerne er forblevet uudnyttede som kilder til belysning af modstandskampen.
Hendes Svigerfader udstykkede området omkring Rustenborgvej.
Hun boede Rustenborgvej 16, men havde sommerbolig på Sophienholm.
Én af sagerne som ”Birkedal” gruppen var involveret i, var anholdelse og torturerne af medlemmer af to modstandsgrupper i Lyngby og Virum i februar 1945. De arresterede blev efterfølgende sendt til den berygtede Dachau koncentrationslejr i Bayern, hvor de blev udsat for livsfarlige sygdomme, som difteri og plettyfus.
Sagen begyndte efter at en nazist i Lyngby, Ankersen, havde lejet en grund ned til Mølleåen af enkefrue Edith Aller, Rustenborgvej 16. Hans plan var at anlægge en bådebro og en kano oplagringsplads. Til at udføre gravearbejde engagerede han sin ven Leif Jørgensen. På nabogrunden ville modstandsmanden Poul Erik Hansen, kaldet Fensmark, der logerede hos Aller, lave en konkurrerende kano plads.
Ankersen oprørt, og søgte at uskadeliggøre konkurrenten Fensmark. Leif havde flere gange været på besøg for at drikke kaffe, og han havde set at Poul havde flere pistoler. Derfor stak Ankersen og Leif Fensmark til Ib Birkedal Hansen, og ved samme lejlighed optog han Leif i gruppen under dæknavnet ”Ringsted”. Leif var meget skikkelig og nærmest dårligt begavet, mente Jens Aller, så angiveriet måtte være efter en andens indskydelse, for han kunne ikke selv finde på det.
Fensmark havde aldrig fortalt Ankersen og Leif, at han var medlem af en modstandsgruppe på ca. 10 mand. Søndag den 4. februar om formiddagen indfandt Gestapo sig på Rustenborgvej 16, som arresterede Fensmark sammen med ”Holger Danske” sabotøren Axel A.C. Hansen, der havde et våbenreparations værksted i kælderen, hvor der blev arbejdet med våben og sprængstoffer. Efterfølgende blev gruppemedlemmerne Egon Olausson og Jørn Rasmussen anholdt.
Snedkermester Gunner Wehlmann, på Nørgårdsvej blev ikke anholdt, da han blev underrettet Ankersen. Gruppeføreren Palle Ejerslyst Nielsen boede under jorden hos ham, og han blev advaret ved samme lejlighed; den 23. februar 1945 flygtede han til Sverige, hvor han blev tilknyttet Brigaden. Snedker Flemming Nielsen og Georg Jensen, der ligeledes var medlemmer af gruppen, og de blev ikke anholdt.
Fensmark og Axel kom i skærpet forhør hos Birkedal. Fensmark beretter, at han blev gennempryglet med en lang politigummistav, fodtøjet aftaget og han blev pisket med spanskrør under fodsålerne. Under forhørene var han lænket med håndjern, og han fik næveslag i ansigtet. Tyskerne ville have at vide, hvor der lå våbendepoter og hvem gruppemedlemmerne var. Han opgav derefter forskellige navne på folk han vidste var under jorden. Han angav også Egon Olausson og bankkasserer Birkholm i Virum, som blev arresteret næste dag.
Fensmark havde været med til et møde i gruppeføreren for Virum ventegruppen, Winslow Birkholm i hans hjem Engbakken 38 i Virum. Fensmark var ude at køre med tyskerne og hipoerne i ca. 7 timer om natten den 5. februar for at påvise de enkelte steder, men sabotørerne var blevet advaret. De var desuden ved vandtårnet i Brede, som han havde opgivet, og her fandt tyskerne nogle stålhjelme, men ingen våben; Fensmark var klar over, at de var fjernet forinden.
Aage Bang, Grønnevej 48 i Virum var gået under jorden, men da der var gået flere dage uden at der var sket noget mistænkeligt, vendt han hjem den 9. februar. Kort efter dundrede det på døren, ”Tysk Politi”. Da Bang ikke fortalte noget fik han drøje slag i hovedet med en gummiknippel, og fire knytnæveslag i ansigtet.
I slutningen af februar blev i alt 108 modstandsfolk sendt til Tyskland på en transport der tog 12 dage før de ankom i Dachau den 2. marts 1945. Bang har skrevet en udførlig beretning om den uhyrlige transport og de forfærdelige forhold i lejren. Den er tilgængelig på Frihedsmuseets database, og jeg har omtalt hans beretning i min artikel i Lyngby-bogen 2025.
Det lykkedes de arresterede medlemmer af både Lyngby og Virum gruppen at komme hjem i live, men de havde fået alvorlige traumer som krævede lægebehandling. De unge skulle aftjene værnepligten, men Fensmarks traumer var så alvorlige, at han blev kasseret på sessionen.
Efter kapitulationen var Ib Birkedal Hansen den sidste, der blev dødsdømt og henrettet. Leif fik en langvarig fængselsstraf, og Ankersen druknede 2. påskedag 1945 på en kanotur på Lyngby Sø; muligvis var der tale om et selvmord.
Jeg vil gerne i kontakt med efterkommere af modstandsgrupperne i Virum & Lyngby
