Igen i år sætter Virum Inner Wheel fokus på at stoppe vold mod kvinder – med fælles gåtur i Lyngby 25. november 2026
Inner Wheel markerer 25. november – den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder – med en fælles indsats for at skabe opmærksomhed og handling. Gennem FN’s Orange the World-kampagne, der varer frem til 10. december, vil Inner Wheel i fællesskab sætte fokus på problemet og mobilisere lokalsamfundet til opmærksomhed og handling.
Invitation til en fælles gåtur
Onsdag 25. november 2026 inviterer Virum Inner Wheel alle til at deltage i en gåtur igennem Kongens Lyngby. Formålet er at gå sammen, tale sammen og engagere så mange som muligt i kampen for en verden uden vold mod kvinder.
Hjælp os med at skabe opmærksomhed!
Deltag i gåturen onsdag 25. november 2026 kl. 15.00. Vi starter ved Frivillighuset, Rustenborgvej 2, og alle er velkomne. Turen slutter ca. 17.00 ved Lyngby Rådhus, hvor der bliver budt velkommen inde på rådhuset af viceborgmester Simon Pihl Sørensen. Derefter er der et indlæg af lederen af Lyngby Kvindehjem, Linda Dichow Kaaes.
Baggrundsinformation
I Danmark har 33,3 procent af kvinderne ifølge en undersøgelse oplevet seksuel vold.
- Orange the World er et FN-projekt drevet af UN Women, der fokuserer på at mobilisere regeringer, organisationer og enkeltpersoner til at handle mod vold mod kvinder.
- Farven orange symboliserer håb og en verden uden vold, og i kampagneperioden lyser mange vartegn og bygninger op i orange over hele verden.
Inner Wheel’s koordinator for Orange the World, Kirsten Møller, udtaler: “I Inner Wheel står vi sammen for at stoppe vold mod kvinder. Orange the World giver os en global platform til at skabe opmærksomhed, og vores gåtur er en enkel, men kraftfuld måde at mobilisere vores fællesskab og skabe dialog om vold mod kvinder.”
For yderligere oplysninger kontakt Virum Inner Wheel på mail: iiw.dk.virum82@gmail.com
Lad os sammen gøre en forskel – for en verden uden vold mod kvinder.
Fakta
Inner Wheel er en verdensomspændende kvindeorganisation, repræsenteret i 100 lande med ca. 120.000 medlemmer. I Danmark er vi 82 klubber med ca. 2000 medlemmer.
Inner Wheel er en hjælpende organisation med særlig fokus på børn og kvinder. Over hele verden støtter organisationen målet om at give sårbare og udsatte børn og kvinder et bedre liv. organisationen målet om at give sårbare og udsatte børn og kvinder et bedre liv.










