Modelfoto
.
Jeg stod med en leverpostej i hånden. Stregkoden var væk, og jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre. Jeg forventede måske et smil, en hjælpende hånd eller bare et forstående blik. I stedet blev jeg mødt af ”Kæft I unge er uduelige”. Et øjeblik stod jeg dér, forvirret, lille og pludselig helt uden lyst til at være på arbejde. Hvorfor skulle en simpel fejl mødes med så meget vrede?
Denne oplevelse er desværre ikke unik. Den er blot ét lille eksempel på hverdagen for mange unge i deres første job. Vi unge bliver ofte mødt med irritation i stedet for forståelse, hvor vores fejl bliver udpeget som dumhed i stedet for læring. Vi unge står i servicefag, hvor vi gør vores bedste, men alligevel bliver talt ned til, som om vi ikke fortjener respekt. Alle de ubrugelige kommentarer skaber ikke andet end frustration hos den unge. Man bliver nervøs for at begå fejl, og når man står over for den næste kunde, kan man mærke, hvordan energien og smilet begynder at forsvinde. En enkelt kunde kan faktisk påvirke hele ens dag og i længden også ens lyst og mod til at arbejde. Hvordan skal vi kunne turde at skubbe vores grænser til nye ting, hvis fejl bliver mødt med kritik i stedet for hjælp?
Når det er sagt, så har vi unge også et ansvar. Vi skal møde op med et smil, gøre vores bedste og vise, at vi tager vores arbejde alvorligt. Det handler om at skabe sig en gensidig respekt. Hvis vi vil tages seriøst, må vi også vise, at vi er seriøse. Vi skal ikke give de ældre en grund til at hakke ned på os. vi må vise, at vi kan levere, lære og vokse.
Dette ansvar går begge veje. Ældre skal huske, at de selv engang var nye i job. De lavede også fejl, og de havde sikkert også brug for en, der sagde: “ Bare rolig, det lærer du” i stedet for “Kan du ikke engang finde ud af det?” Erfaring bør bruges til at løfte andre – ikke til at trykke dem ned.
Jeg mener, et godt arbejdsmiljø, hvor både unge og ældre trives, skal starte med noget så simpelt som respekt, og en ordentlig tone. Det kræver ikke mere end et smil, lidt tålmodighed og en erkendelse af, at vi alle har været nye engang.
