I dag, søndag den 19. januar kl. 12:56, havde du mulighed for at vinke farvel til F-16 flyene, der passerede Lyngby i tæt tåge
Kampflyene tog nemlig deres sidste tur efter 46 års tjeneste, det skrev Flyvevåbnet i et Facebook opslag i går.
Herunder kan du se et billede, som Peter H. Hansen slog op i Fotogruppen Lyngby for et par timer siden.

Uanset om du nåede at se (høre) kampflyene eller ej, kan du her høre en jagerpilot fortælle om livet i et F-16 fly. I videoen fortæller han om livet som F-16-pilot: fra de smukkeste solopgange i cockpittet til de øjeblikke, hvor adrenalinen pumper og G-kræfterne trækker.
Det skal nævnes, at der fremadrettet stadig kan forekomme F-16 i luften af og til, hvilket skyldes, at Danmark skal holde de operativt udfasede fly flyvedygtige, indtil de skal videre, og det indebærer prøveflyvninger.




