Foto: Hans-Jørgen Bundgaard
.
Der pågår i øjeblikket politisk sagsbehandling af et projekt til kraftig ombygning af
Kaningårdens hovedbygning og gartnerbolig til bolig for multihandicappede.
Kaningårdens hovedbygning er en del af Lyngby-Taarbæk Kommunes kulturarv, fra 1700
tallet. En af de ældste bygninger i kommunen. Gartnerboligen er meget senere og har ingen
kulturhistorisk værdi.
Andre bygninger fra omtrent samme tidsperiode, første halvdel af 1700 tallet, for eksempel
Frederiksdal Slot, er pt ved at blive eksemplarisk og beundringsværdigt restaureret. Her findes
heldigvis en arving, som er sig sit ansvar bevidst.
Historiske huse, som Kaningårdens hovedbygning ødelægger man ikke bare, man passer på
dem og restaurerer dem nænsomt. Vor Kulturarv er åbenbart mere truet i Lyngby-Taarbæk
end vi troede.
Projektet har været behandlet i Børne- og Skoleudvalget, og skal behandles i Økonomiudvalget
1. oktober.
Vi har ikke kunnet finde behandlingen i Byplanudvalget hvilket undrer Bygningskultur Foreningen, da en ødelæggelse af en bygningsmæssig kulturarv bør behandles
i det faglige udvalg.
Denne henvendelse er sendt til Kommunalbestyrelsens enkelte medlemmer, til Center for By og Natur, Afdeling for Plan og Erhverv samt Teknisk Forvaltning samt de lokale aviser.







