Mandag den 17. november holdt Ane Sofie Lindegaard foredrag i Sorgenfri kirkes sognegård.
Emnet var: ”Hvad Kierkegaard har lært mig om kærlighed – som præst og som menneske,”
Udover at være præst i Sorgenfri kirke er Ane Sofie Lindegaard psykoterapeut, så hun favner bredt, hvilket man også kunne se af det meget store fremmøde til foredraget – sognegården var simpelthen fyldt til bristepunktet.
Og sikke en oplevelse, tilhørerne fik.
Foredrag var delt i fire dele med følgende overskrifter:
- Romantisk kærlighed og selvforhold.
- Kærlighedens væsen og uundgåelighed
- Selvbedrag og ansvar
- Sand kærlighed og beslutning

Og overskriftens anden del: ”som præst og menneske” blev helt bogstaveligt efterlevet.
Ann Sofie Lindegaard brugte utallige episoder fra såvel sit job som præst som fra sit ægteskab med Jonas for at anskueliggøre Kierkegaards elegante og smukke, men ikke altid helt lettilgængelige betragtninger om dette og hint.
Faktisk startede hun helt nede på gulvet, så vi alle kunne følge med, for hun fortalte om sin begejstring for blandt andet ”Gift ved første blik”, ”Bachelor” og andre tv-serier. På den måde fik hun indfanget sit publikum lige fra begyndelsen.
Herefter skiftede hun i den grad niveau, og tilskuerne måtte rent åndeligt stå ”en del på tæer” for at kunne følge med i emner som
- Guds nedlagte kærlighedsbillede i hvert menneske
- Mennesket som syntese
- Forandringens kraft
- Kærlighedens suverænitet
- Beslutningens kærlighed
- Negative kærlighedsskikkelser

Som det fremgår af emnerne, foregik en stor del af aftenen på ”et højt intellektuelt plan” – for sådan var Kierkegaard – men ved at komme med illustrative eksempler fra sit eget liv igen og igen formåede Ane Sofie Lindegaard at få tilhørerne til både at trække på smilebåndet og bryde ud i latter flere gange i løbet af aftenen.
Foredraget blev ledsaget af en form for mindmap med ord og tegninger, og det gjorde det lidt lettere for tilhørerne at følge med i det vanskelige stof.
At påstå, Ane Sofie Lindegaard havde forsamlingen i sin hule hånd aftenen igennem, er en underdrivelse. Hun nærmest tryllebandt dem. Hun er en glimrende fortæller, og de halvanden time, der var afsat til seancen, nærmest fløj af sted.
Tilhørerne fik lovning på et par opfølgende foredrag, men deres hjerner var simpelthen helt fyldt op, da de forlod stedet og begav sig ud i den noget kolde aftenluft – sammen med VSAs udsendte, som længe har forsøgt at komme i gang med Kierkegaard, men hidtil uden alt for stort held.
Måske er der håb efter i aften.





