Klar til cyklister og gående

På Lundtofte Station, der er hele Hovedstadens Letbanes nordlige endestation, fortalte direktør Pernille Holmgaard, at den bliver lys, tryg og grøn.

.

Nu mangler der bare tog. 

Stationsforpladserne ved Fortunbyen og Lundtofte blev torsdag indviet af ansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune sammen med rådgiverne Schønherr og Hartvig Consult samt entreprenør MøllerLøkkegaard.

Lundtofte station er letbanens nordlige endestation og dermed et sted, der i fremtiden vil angive en retning for rejsende med letbanen. På den måde bliver Lundtofte et sted, mange flere vil få kendskab til. Stationsforpladsen skal være med til at skabe en god rejseoplevelse, hvilket kan bidrage til at letbanen vælges som transportmiddel. 

På Lundtofte Station, der er hele Hovedstadens Letbanes nordlige endestation, fortalte direktør Pernille Holmgaard om tankerne bag den nye stationsforplads. Den er ikke tænkt som et stort byrum i sig selv, men skal understøtte adgangen til og fra letbanen i en enkel og tilgængelig løsning

Kører næste sommer

– Fra de indledende skitser i 2021 til den færdige stationsforplads vi står på i dag, har den gennemgående røde tråd været at prioritere gode rammer for gående og cyklister. Derudover er der lagt vægt på, at den nye stationsforplads opleves tryg med masser af belysning – samt at en omfangsrig beplantning i form af træer og buske skal bidrage til dyreliv og oplevelsen af et rart byrum, sagde Pernille Holmgaard. 

Det er planen, at letbanen, der allerede kører fra Ishøj til Rødovre Nord, begynder at køre fra Rødovre til Lundtofte næste sommer. 

Lundtofte Stationsforplads blev indviet torsdag den 11. december

Foto: Lyngby-Taarbæk Kommune

Kilder: Hovestadens Letbane og Lyngby-Taarbæk Kommune

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Håndværkere knokler for at give Restaurant Furesøbad en tiltrængt overhaling..

Lyngby Boldklub og den belgiske back Renzo Tytens har fået..

Nogle af Danmarks dygtigste eksperter fortæller om nye trends, tendenser..