Flere unge vælger traditionen til end landsgennemsnittet
Mens den nationale konfirmationsprocent ligger på 64,6%, vælger 70,74% af de unge i Lyngby-Taarbæk Kommune at blive konfirmeret. En ny kortlægning fra Lavendla viser, at konfirmationstraditionen står stærkt i kommunen, på trods af en generelt faldende tendens på landsplan.
På trods af en national nedgang i konfirmationsprocenten, fra 70,6% i 2008 til 64,6% i 2024, har traditionen stærkere fat i Lyngby-Taarbæk Kommune. Her vælger 70,74% af de unge at blive konfirmeret, hvilket placerer kommunen over landsgennemsnittet.
Det viser en ny kortlægning fra Lavendla, baseret på tal fra Danmarks Statistik.
Stort skel mellem land og by
Kontrasten er tydelig. I kommuner som Ishøj (24,61%) og Albertslund (33,70%) er det et mindretal, der konfirmeres, mens Tønder (86,96%) og Samsø (85,26%) ligger i den absolutte top. Generelt tegner der sig et tydeligt skel mellem land og by, hvor der særligt i og omkring de større byer er færre, der konfirmeres.
Denne pressemeddelelse indeholder indlejret indhold, som vises som et link.Se indlejret indhold her.
Denne dynamik kan ifølge Henriette Rendbæk, grundlægger af Lavendla i Danmark, skyldes en blanding af demografiske faktorer, større kulturel mangfoldighed og en stærkere individualisering i de store byer.
“Hvor der er stor kulturel diversitet, er det naturligt, at færre følger folkekirkens traditioner. I byerne ser vi desuden en stærk individualisering, hvor unge i mindre grad føler sig bundet af faste traditioner og måske oftere vælger egne veje – modsat mange landdistrikter, hvor fællesskabet omkring konfirmationen typisk stadig er meget stærkt“, siger hun.
Traditioner under pres
Tendensen med den faldende konfirmationsprocent ligger godt i tråd med skiftet i danskernes forhold til religion og ritualer – et skifte som også understøttes af de faldende medlemstal i folkekirken, som Lavendla tidligere har kortlagt.
“Overordnet ser vi, at religion fylder mindre for mange, og alternative måder at markere overgangen fra barn til voksen vinder frem. Flere vælger i dag andre typer af ceremonier, der giver friere rammer“, forklarer Henriette Rendbæk.
Nye tider, nye ritualer: Behovet for forankring består
Den faldende tilslutning til traditionelle ritualer som konfirmationen rummer en dobbelthed: På den ene side et potentielt tab af fælles kulturelle referencer, på den anden side nye muligheder for individuel udfoldelse. Denne udvikling, med en mere omskiftelig hverdag og færre faste holdepunkter, kan samtidig skabe et nyt behov for meningsfulde traditioner.
“Selvom vi mister noget fællesskab og en fælles reference, når traditioner som konfirmationen svækkes, giver det også unge frihed til selv at definere deres overgangsritualer. Paradoksalt nok kan netop denne frihed og en omskiftelig hverdag med utallige valg skabe et stærkere behov for nye, meningsfulde traditioner – gamle som nye – der tilbyder den forankring og det fællesskab, mange efterspørger,” siger Henriette Rendbæk.
Om kortlægningen
Kortlægningen er lavet på baggrund af en optælling af antallet af konfirmationer i de danske sogne i 2024. I de tilfælde hvor et sogn hører til flere kommuner, er antallet af konfirmationer i sognet fordelt ligeligt på de givne kommuner.
Disse tal er holdt op imod “konfirmandårgangen” i kommunerne. Konfirmandårgangen er opgjort på samme måde, som folkekirken gør det. Da der er geografiske forskelle på, hvorvidt man konfirmeres i 7. eller 8. klasse, betyder det konkret, at summen af 13-, 14- og 15-årige (den typiske alder for børn i 7. og 8. klasse) er divideret med 3 for at finde konfirmandårgangen for 2024 på landsplan og i kommunerne.
Kilde: Danmarks Statistik
