“Kunst” spiller på Bellevueteatret frem til 30. oktober

Mads Wille, Lars Ranthe og Jens Jacob Tychsen er tilbage i Yasmina Rezas prisvindende venskabskomedie ”Kunst”, der efter stor succes på Bellevue Teatret nu drager på turné rundt i Danmark.

Tre venner, et absurd dyrt maleri og en række konflikter, der truer med at ødelægge et mangeårigt venskab. Det er omdrejningspunktet i den franske dramatiker Yasmina Rezas populære komedie ”Kunst”.

Forestillingen begejstrede i sidste sæson både publikum og anmeldere på Bellevue Teatret, og nu får endnu flere mulighed for at opleve de tre populære skuespillere på scenen.

Historien begynder, da den temperamentsfulde hudlæge Serge køber et moderne maleri for ikke mindre end 200.000 euro. Han betragter selv købet som genialt, men hans ven Mark, der er flyingeniør, mener, at maleriet er det rene nonsens. Den tredje ven, Yvan, forsøger desperat at bevare den gode stemning og holde sammen på venskabet.

Det bliver begyndelsen på en hæsblæsende komedie, hvor gamle konflikter, skjulte frustrationer og ubehagelige sandheder kommer frem i lyset. Et enkelt maleri viser sig at være nok til at sætte et helt venskab på spil.

Venner både på og uden for scenen

Mads Wille, Lars Ranthe og Jens Jacob Tychsen er også venner i virkeligheden, og det var et fælles ønske at få mulighed for at opføre den berømte komedie. Drømmen blev opfyldt på Bellevue Teatret, hvor succesen nu har banet vejen for en turné til nogle af landets største teatre og kulturhuse.

Yasmina Reza regnes blandt Frankrigs mest anerkendte dramatikere. Netop ”Kunst” blev hendes internationale gennembrud og har siden verdenspremieren i Paris været opført over hele verden, blandt andet gennem flere år på både West End i London og Broadway i New York.

Forestillingen er instrueret og oversat af Simon K. Boberg, mens Edward Lloyd Pierce står for scenografien.

Med tre markante skuespillere og en historie om venskab, forfængelighed og menneskelige svagheder er der lagt op til en aften med både latter og eftertanke.

“Kunst” spiller frem til 30 oktober på Bellevueteatret
Køb billetter her

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Modelfoto . Første oktober åbnede Region Hovedstadens vaccinationssteder op for..

Søndag den 25. oktober kl. 16.00 inviteres der til en..

De smukke orange/gule farver på træerne er begyndt at titte..