Lokale gæster bakkede op om Lyserød Lørdag

Virum Gymnasium bød på en festlig eftermiddag med loppemarked, kagesalg, ansigtsmaling, livemusik – og to meget populære tusindben.

Der var nok at kigge på, lytte til og smage på, da Virum Gymnasium lørdag den 3. oktober slog dørene op til Lyserød Lørdag: et arrangement til fordel for kampen mod brystkræft. Børn, forældre, bedsteforældre, unge, tidligere elever, naboer og andre fra lokalområdet lagde vejen forbi i det gode vejr.

Dagens helt store tilløbsstykke var to lange, sorte afrikanske tusindben. De to tusindben er netop indkøbt til gymnasiets biologiundervisning, og på Lyserød Lørdag fik gæsterne mulighed for at hilse på dem – og de modigste prøvede også at holde dem.

De mange ben vakte både fascination og begejstring hos børn og voksne. Og selv om de kaldes tusindben, er der faktisk ikke helt så mange ben at tælle. Gæsterne kunne desuden komme med forslag til navne til de to nye beboere på gymnasiet.

Tusindbenene var langt fra dagens eneste attraktion. Der var ansigtsmaling for børn, kagesalg og loppemarked med blandt andet tøj, tasker, sko og en enkelt udstoppet fasan. På scenen sørgede gymnasiets eget band Routeband og det upcoming band Sonika for musik og god stemning.

Lyserød Lørdag havde et vigtigt formål: at samle ind til kampen mod brystkræft og skabe opmærksomhed om en sygdom, som berører mange mennesker og deres familier.

Det blev en lørdag med både grin, musik, gode loppefund, kage og anderledes naturoplevelser.

En stor tak skal lyde til alle de lokale gæster, der kiggede forbi og var med til at bidrage til den gode sag og gøre dagen festlig – og til de deltagende elever, som med engagement og gåpåmod fik dagen til at lykkes med opbakning fra både lærere og rektor.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Til de mange læsere af vores trykte udgave, Magasinet, kan..

Foto: Hans-Jørgen Bundgaard: Hvordan skal det centrale Kongens Lyngby se..

Greens Bogklub har i årevis læst klassikere fra ind- og..