I Holte …. Nu er det næsten slut for i år, man får næsten tårer i øjnene.
Efter søndag den 11. oktober er det tid til at krybe i hi, og håbe på at foråret kommer, som det plejer.
Vi ses derude.
Når jeg går og hygger mig på markedet et par timer eller tre, kommer jeg meget hurtigt og tit i snak med folk i alle aldre og i mange køn.
Forleden
… Mødte jeg en ung, smuk kvinde, der lige præcis kom tre sekunder før mig. Hun købte en elguitar til fem og halvfjers en halv. Den kunne jeg godt have brugt, men sådan er det jo – den der kommer første til truget får mest vand i håret.
Den sidste hvide undertrøje
Samme dag nede i nordvestlige hjørne faldt jeg i snak med en far og datteren, der sikkert har været en fjorten femten år. Faren solgte ud af nye undertrøjer. Der slog jeg til. I min alder er det fint med mange T-shirts, sovs, du ved og tomatsuppe mm.
Til sidst havde manden/faren ikke flere. Men datteren havde til gengæld en cowboyjakke/frakke i fin stand. Det var lige sådan en jeg manglede. Om hun ville sælge den, nej var svaret. Og sådan blev det.
Faren må have tænkt, at det var bare lidt synd for mig, for han tilbød, at jeg kunne købe hans sidste helt nye undertrøje. Denne gang i hvid. Jeg kunne få den for tyve kroner. Desværre var der kun sytten kroner. Det er ok, sagde faren.
Hjemme ved skabet pakker jeg ud og konstaterer, at den nye hvide T-shirt er til syv år. Sådan kan det også gå.
