Foto: Lyngby Boldklub
.
Lyngby Boldklub missede lørdag eftermiddag en oplagt mulighed for at øge afstanden til konkurrenterne i Betinia Ligaen, da de måtte nøjes med 3-3 i en dramatisk kamp mod HB Køge på Capelli Sport Stadion.
På forhånd var Lyngby favoritter, og gæsterne fik da også den perfekte start. Allerede tidligt i opgøret bragte Casper ‘Dani’ Winther De Kongeblå i front, da hans flade frispark blev rettet af og snød målmanden.
Lyngby så længe ud til at have kontrol over kampen, men kort før pausen vendte opgøret fuldstændigt. Først udlignede Mads Westergren for HB Køge, og få minutter senere udnyttede unge Alfred Gøthler en friløber til at sende hjemmeholdet foran 2-1.
Anden halvleg fortsatte i samme tempofyldte stil. Efter 55 minutter fik Lyngby udlignet, da Viktor Sørensen uheldigt sendte bolden i eget net. Men glæden blev kortvarig for gæsterne. Allerede minuttet efter svarede HB Køge igen, da Christian Tue Jensen køligt sparkede bolden i mål fra distancen til 3-2.
Kampen bølgede frem og tilbage, og med knap 20 minutter igen fik Lyngby igen udlignet. Efter et hjørnespark faldt bolden ned til Mikkel Fischer, der sikkert sparkede til og gjorde det til 3-3.
Trods flere forsøg fra begge hold lykkedes det ikke at finde en afgørende scoring, og kampen sluttede dermed uafgjort.
Resultatet betyder, at Lyngby Boldklub fortsat topper Betinia Ligaen, men nu kun har et forspring på tre point ned til Hvidovre på andenpladsen.
|








