Lyngby-Taarbæk Kommune halter bagefter, når det gælder om at bidrage til regeringens solcellestrategi. Et år efter strategiens lancering i maj 2024 ligger kommunen som nr. 91 ud af alle landets kommuner, når man måler deres solcellekapacitet i forhold til befolkningstallet. Det viser nye tal fra cleantech-virksomheden 1KOMMA5°, der har indhentet data via aktindsigt hos Energistyrelsen.
Strategien havde som mål at tidoble Danmarks samlede solcellekapacitet fra 2 GW til 20 GW inden 2030. Men status et år senere er, at vi kun er nået op på cirka 4,3 GW – svarende til blot 22 % af målet.
David Sätterman, CEO for 1KOMMA5° i Danmark og Sverige, advarer om, at målet er i fare, medmindre der sker politiske ændringer: “Vi ser i øjeblikket ingen stærke incitamenter fra politisk hold, der for alvor fremmer solcelleudbygningen.”
Sverige støtter mere – Danmark sakker bagud
Sätterman fremhæver, at vores naboland Sverige tilbyder op til 50.000 SEK i årlig støtte til husholdninger, der investerer i solceller med batteri. I Danmark er det eneste incitament det nye håndværkerfradrag, som giver en skattebesparelse på omkring 2.200 kr. – en støtte, der ifølge Sätterman “næsten er uden effekt” i forhold til at fremme investeringer.
Kommunale barrierer spænder ben
En stor del af forklaringen på de geografiske forskelle ligger i de kommunale forhold. Mange lokalplaner og tekniske forvaltninger sætter begrænsninger for solcelleanlæg, særligt i bynære områder som Lyngby-Taarbæk. Her er der typisk flere regler om bevaringsværdige bygninger og æstetiske hensyn, som begrænser mulighederne.
1KOMMA5° har opgjort, hvor langt hver kommune er i forhold til deres andel af det nationale mål, baseret på befolkningstal. Resultaterne viser store forskelle – og at mange kommuner er langt fra deres forventede bidrag.
Hvis Danmark skal nå de 20 GW inden 2030, kræver det en opskalering svarende til solcelleparker på omkring 45.000 fodboldbaner – samt mere målrettet politisk støtte og færre kommunale barrierer.
Politisk handling mangler
Ifølge 1KOMMA5° Danmark går udviklingen for langsomt, hvis vi skal ramme solcellemålet inden 2030 – og i det større billede ramme målet for Parisaftalen.
I den anden ende af klimakampen ser man udbredelsen og populariseringen af atomkraft. Mange danske vælgere støtter idéen om atomkraft, viser de seneste meningsmålinger fra fx Megafon.
“Og det er på trods af, at solceller er den billigste energiform vi har – der er ingen tvivl om, at det er den rette vej. Det er af denne årsag, at vi ser amerikanske stater såsom Texas og lande som Kina installerer enorme mængder af solceller for at sikre en billig, vedvarende energiforsyning. Men i Danmark ser vi nu et politisk skifte mod atomkraft. Det er alt andet lige en sikker måde at garantere en dyrere energiforsyning i Danmark”, forklarer David Sätterman.
Bagom tallene
Opgørelsen over solcellekapaciteten fordelt på kommuneniveau stammer fra aktindsigt, som 1KOMMA5° Danmark har søgt hos Energistyrelsen. Tallene gælder til og med maj 2025.
I opgørelsen fremgår den postby, som solcelleanlægget er installeret i. Disse postbyer har 1KOMMA5° Danmark gået igennem og knyttet til en bestemt kommune.
Det er dog sådan, at visse postbyer har overlap med flere forskellige kommuner. Fx Lille Skensved (4623), der primært ligger i Køge Kommune, men som også strækker sig ind i Roskilde Kommune og Solrød Kommune, afhængigt af den givne vejadresse.
Kilde: 1KOMMA5° Danmark
