Lyngby-Taarbæk bør have mindesmærke for frihedskæmperne

Lyngby- Taarbæk bør have mindesmærke for vores lokale frihedskæmpere. Det mener Socialdemokratiet.

Viceborgmester Simon Pihl Sørensen:

  • 700 hundrede af vores jødiske landsmænd – eller ca. 10 pct af alle jøder der kom over Øresund – blev hjulpet af Lyngby Gruppen.  Mange lokale deltog aktivt i modstandskampen. Flere har skrevet sig ind i modstandsbevægelsens historie.  Helt unge mennesker Lyngby-Taarbæk borgere mistede livet i kampen for et frit Danmark. Og alligevel har vi ikke et mindesmærke, der hylder den kamp. 80 året for befrielsen, hvor frihed og demokrati igen er presset i den vestlige verden, bør være året, hvor vi retter op på den fejl.

Simon Pihl Sørensen fortsætter:

  • På Taarbæk Havn og på den gamle statsskole findes mindeplader for nogle få faldne modstandsfolk. Men der findes ikke denne hyldest til alle dem, der her i vores by gjorde modstand. Det er jo lidt bagvendt, at Duckwitz – den tyske handelsattaché – der boede på Frieboeshvile har fået sin egen mindeplade, men at Lyngby Gruppen ikke har. For nok advarede Duckwitz om tyskernes operation mod danske jøder, men jo bestemt også for sin egen og Werner Best´s egen skyld. Lyngby Gruppen, der ledes af ægteparret Bertelsen, derimod satte livet på spil for at hjælpe danske landsmænd. Det samme gjaldt mange andre lokale modstandsfolk, hvoraf flere helt unge mennesker blev dræbt af besættelsesmagten

Socialdemokratiet mener kommunen skal gå i spidsen for at hædre modstandskampens helte og deres familier.  Og derfor vil partiet tage sagen op på næste kommunalbestyrelsesmøde.

  • Det er på tide vi hædrer dem, der i vores kommune- med livet som indsats – kæmpede for frihed, demokrati og retsstat. Og det er ekstra vigtigt netop nu hvor autoritære regimer igen spøger i Europa, slutter Simon Pihl Sørensen

3 kommentarer

3 reaktioner

  1. Det er en virkelig god idé – tak!
    Det er underligt, at ingen tidligere har fået tanken.
    Men nu, hvor autoritære regimer spøger, håber man, at “Holger Danske” vågner lidt igen af sin søvn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

3 reaktioner

  1. Det er en virkelig god idé – tak!
    Det er underligt, at ingen tidligere har fået tanken.
    Men nu, hvor autoritære regimer spøger, håber man, at “Holger Danske” vågner lidt igen af sin søvn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Søren Kierkegaard har fulgt mig som en slags samtalepartner gennem..

Onsdag den 18. februar kl. 19.00-21.00 åbner Lundtofte Kirke dørene..

Arealdrift arbejder på at flytte noget af sneen væk fra..