Mens mere end hver fjerde elev på landsplan undervises uden for den almene folkeskole, er andelen betydeligt lavere i Lyngby-Taarbæk. Her er det knap hver femte elev. Men også lokalt er der gennem de seneste 15 år sket en bevægelse væk fra folkeskolens almindelige klasser.
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) sætter fokus på, hvor mange børn der undervises andre steder end i den almene folkeskole. Tallene omfatter blandt andet elever på private skoler samt elever i specialklasser og specialskoler.
I Lyngby-Taarbæk Kommune blev 19,7 procent af eleverne i skoleåret 2025/26 undervist uden for den almene folkeskole.
Det er markant under landsgennemsnittet på omkring 26 procent.
Det betyder omvendt, at omkring 80,3 procent af kommunens elever er i folkeskolens almenklasser. På landsplan er tallet omkring 74 procent.
Stigning – men mindre end mange andre steder
Selvom Lyngby-Taarbæk ligger forholdsvis lavt, er udviklingen gået i samme retning som i størstedelen af landet.
Siden 2011 er andelen uden for den almene folkeskole steget med 3,7 procentpoint i Lyngby-Taarbæk. Det betyder, at andelen dengang lå omkring 16 procent.
Udviklingen er altså:
2011/12: ca. 16,0 procent
2025/26: 19,7 procent
Stigning: 3,7 procentpoint
Det svarer til, at andelen relativt set er vokset med omkring 23 procent på 15 år.
Det er dog vigtigt at skelne mellem procent og procentpoint: Der er ikke tale om, at yderligere 3,7 procent af alle kommunens børn nødvendigvis er gået over på privatskole. Kategorien omfatter også specialundervisning uden for folkeskolens almindelige klasser.
Lavere end flere af nabokommunerne
Sammenligner man Lyngby-Taarbæk med en række omkringliggende kommuner, bliver forskellen tydelig.
| Kommune | Uden for almen folkeskole | Udvikling siden 2011 |
|---|---|---|
| Gentofte | 31,3 % | +5,7 |
| Gladsaxe | 30,8 % | +5,8 |
| Hørsholm | 33,8 % | +9,7 |
| Furesø | 22,5 % | +2,3 |
| Rudersdal | 21,2 % | +7,4 |
| Lyngby-Taarbæk | 19,7 % | +3,7 |
| Ballerup | 19,8 % | +6,8 |
Det er især interessant, at Lyngby-Taarbæk ligger betydeligt under både Gentofte og Gladsaxe. I Gentofte undervises næsten hver tredje elev uden for den almene folkeskole, mens det samme gælder lidt under hver femte i Lyngby-Taarbæk.
Også sammenlignet med Rudersdal og Furesø er andelen i Lyngby-Taarbæk lavere.
Nordsjælland skiller sig ellers ud
Det lokale resultat er særlig interessant, fordi AE peger på Nordsjælland som en af de landsdele, hvor stigningen har været størst fra 2011 til 2025.
Her skiller Lyngby-Taarbæk sig ud med en relativt moderat stigning på 3,7 procentpoint. Til sammenligning er stigningen 9,7 procentpoint i Hørsholm, 7,4 i Rudersdal og 7,8 i Hillerød.
Tallene kan derfor læses som et tegn på, at folkeskolens almenklasser fortsat står forholdsvis stærkt i Lyngby-Taarbæk.
Men udviklingen er ikke gået i stå. Andelen uden for almenområdet er vokset fra omkring hver sjette elev til næsten hver femte.
Tallene fortæller ikke hele historien
Der er samtidig grund til at være forsigtig med konklusionerne.
AE’s opgørelse handler ikke alene om, hvor mange forældre der aktivt har fravalgt folkeskolen til fordel for en privatskole. Gruppen omfatter også børn i specialklasser og specialskoler.
Derfor kan tallet på 19,7 procent ikke uden videre oversættes til, at hver femte familie i Lyngby-Taarbæk har valgt en privatskole.
Hvis man vil vurdere folkeskolens lokale position mere præcist, er det nødvendigt at dele tallene op og undersøge, hvor mange Lyngby-Taarbæk-børn der går på privat- og friskoler, hvor mange der modtager specialundervisning uden for almenklasserne, og hvordan de to grupper har udviklet sig.
Et interessant spørgsmål for Lyngby-Taarbæk
AE’s analyse rejser derfor et lokalt spørgsmål: Hvorfor holder Lyngby-Taarbæks folkeskoler bedre fast i eleverne end folkeskolerne i flere af nabokommunerne – og kan kommunen fastholde den position?
På den ene side ligger kommunen klart bedre end landsgennemsnittet. På den anden side viser 15 års udvikling, at også Lyngby-Taarbæk langsomt bevæger sig i retning af, at en større del af børnene undervises uden for folkeskolens almindelige klasser.
Det gør udviklingen værd at følge – ikke mindst i en kommune, hvor kvaliteten af skolerne og prioriteringen af folkeskoleområdet løbende er til debat.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Tallene vedrører skoleåret 2025/26 og sammenlignes med 2011/12.
